Tirsdag, 17. maj 2016 - 10:56 - af Anne-Marie Østersø
Anne-Maries brevkasse: Skal min datter flytte skole?
Datteren lærer ikke nok, men hun har gode veninder i klassen. Skal hun flytte skole? Clairvoyant Anne-Marie Østersø hjælper.

Kære Anne-Marie
Jeg har en datter på 10 år, som jeg overvejer at flytte til en anden skole, måske en privatskole. Jeg synes ikke, at hun lærer nok i sin nuværende klasse.
LÆS OGSÅ: Ekskæresten vil snyde sig til offentlige ydelser
Problemet er, at hun har to søde veninder i klassen, som hun er glad for, og derfor har hun ikke lyst til at skifte skole. Men jeg gør det jo for hendes egen skyld. Hvad mener du?
Venlig hilsen Tyren
Få svar på alt mellem himmel & jord af clairvoyant Anne-Marie Østersø hver uge i Ude og Hjemme
Kære Tyr
Jeg kan se, at din datter får mange udfordringer i sin klasse, men måske har du for store forventninger til, hvad hun skal have lært på nuværende tidspunkt.
LÆS OGSÅ: Jeg elsker den han var
Der er ingen grund til at skifte skole, og du skal i hvert fald se tiden an i et års tid, for lige nu er hun det rette sted.
Kærlig hilsen Anne-Marie