Motion og graviditet

Det kan man faktisk godt..!

Foto: Colourbox

Du kan sagtens fortsætte med din motion, så længe du lytter til din krop og ikke presser dig selv for hårdt. Flere undersøgelser har nemlig vist, at kvinder, der er fysisk aktive, før de bliver gravide, uden problemer kan fortsætte deres aktivitetsniveau under graviditeten, såfremt de føler sig godt tilpas ved det.

Egnede former for motion er gå og vandreture, svømning, løb, lettere styrketræning (i siddende stilling), cykling, spinning og aerobic m.m.

Det frarådes gravide at dyrke hård, fysisk aktivitet, hvor kredsløbet presses maksimalt, hvis ikke de har været vant til det før graviditeten.

Efter fødslen er det meget individuelt, hvor hurtigt det tidligere aktivitetsniveau kan genoptages. Kvinder, der har været aktive helt indtil fødslen, vil kunne genoptage deres træning i løbet af få dage, mens andre behøver mere tid. Typisk vil det dog tage 2-3 måneder at genvinde konditionsniveauet fra før graviditeten. Husk at respektere smerter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen