Brev til Anne-Marie Østersø: Min datter får besøg fra den anden verden

MJ's datter kan ikke sove, fordi hun føler, at der står en mand ved fodenden af sengen. Selv om MJ ikke selv kan se manden, er hun tilbøjelig til at tro på datteren. Hun oplevede noget lignende som barn, men slog den hen som en drøm. Hendes mand mener dog, at det er fri fantasi. Clairvoyante Anne-Marie råder MJ til at tage datteren alvorligt, for hun har kontakt til den anden verden ...

Kære Anne-Marie
Jeg har en datter, som har svært ved at sove, da hun føler, der er en mand, der står og kigger på hende, når vi slukker lyset. Jeg har prøvet at ligge ved siden af hende, men jeg kunne ikke se ham. Hun kan ellers fortælle, hvor han står, hvordan han ser ud, og hvilket tøj han har på.
Min mand mener, at det blot er fantasi, men jeg kan huske en oplevelse, jeg havde som 13-årig. Jeg skulle sove hos min mormor, og om natten vågnede jeg ved, at en kvinde stod ved fodenden af min seng. Hun sagde, at jeg skulle være rolig og sove trygt videre, for der ville ikke ske mig noget. Da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg ikke finde ud af, om det var noget, jeg havde drømt, eller det var virkelighed, men jeg har tit følt mig heldig og fornemmet, at der var nogen, der passede på mig. Som sagt ved jeg ikke, om jeg drømte, men jeg er opmærksom, når min datter siger, at hun kan se en mand.
Hvad er dit råd til os? Hun sover hos os for tiden. Eftersom hun kun er 7 år, fungerer det, men hvis vi begynder at tale om, at hun skal sove i sit eget værelse, bliver hun nærmest panisk. Skal jeg følge min mands råd og sige til hende, at det er hendes fantasi, eller skal jeg lade hende forstå, at der kan være en, der vil hende noget, hvilket jo kan gøre hende endnu mere bange.

Kærlig hilsen
MJ

LÆS OGSÅ: Sådan jager du spøgelser væk

Kære MJ
Både du og din datter er meget sensitive, og dermed har I god kontakt til den anden verden, som jeg kalder det. Du slog din oplevelse hen som en drøm, men nu hvor din datter oplever noget lignende, bliver du i tvivl.
Jeg er ikke børnepsykolog, og det kan være, de ville svare anderledes, men set med mine øjne, er det værste, man kan sige til et barn, at det ikke passer, hvad det ser eller oplever. Jeg synes hellere, du skal høre, hvad hun fortæller dig, og tale med hende om, hvem det kan være, der besøger hende. Måske kan du finde gamle fotos af dine bedsteforældre, for det kan være, at din datter kan genkende den person, der besøger hende. Det ville jeg prøve, mens jeg hele tiden forsikrede hende om, at uanset hvad var hun så, var det noget rart og godt, som passer på hende. Jeg vil mene, det vil gøre hende mere tryg. Jeg håber, du kan bruge mine ord.

Kærlig hilsen
Anne-Marie