En læser fortæller: Fortiden bankede på

Jeg har aldrig været flov over de nøgenfotos, min kæreste tog af mig for mange år siden. Nu ringede politiet og fortalte, at de var blevet fundet på nettet.

Da politiet ringede

Jeg stod og fyldte min opvaskemaskine, da jeg en eftermiddag sidste år blev ringet op af en mand, der sagde, at han var fra Nordjyllands Politi.

”Hvad vil politiet dog mig,” nåede jeg overrasket at tænke, mens manden i den anden ende af røret præsenterede sig og lagde an til at forklare sit ærinde.

Jeg satte mig hen til mit lille køkkenbord, og mens jeg havde grebet pen og papir og sad og tegnede kruseduller, forklarede politimanden, som hed Ole, at mit navn var dukket op, da man opdagede et stort onlinekatalog med intime nøgenfotos og videoer af kvinder.

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule paf og beklemt over den besked, men samtidig var spørgsmålene mange.

Betjent Ole var heldigvis utroligt sød og forklarede stille og roligt, at der var tale om en omfangsrig kæde af mænd, der delte private fotos af kvinder med hinanden, og at man altså havde afsløret den ene af dem og anholdt ham i sagen. Desværre var det ikke bagmanden, forklarede Ole, men det var trods alt bedre end ingenting.

Læs også: Afpresset med sex-fotos: Jeg følte det var min egen skyld

Jeg fik at vide, at der skulle være tale om over 30 fotos af mig, og at jeg blot var en ud af over 700 forskellige kvinder, som de nu var i gang med at opspore og kontakte pr. telefon.

Jeg spurgte, hvordan man kunne vide, at det overhovedet var mig på disse billeder, mens jeg forestillede mig, hvordan betjent Ole formentlig havde set mig, som Gud havde skabt mig.

Han svarede, at der var et link til Facebook med kvindernes navne i arkivet. Da mit fulde navn er sjældent, var man åbenbart ikke i tvivl om, at det var mig på billederne, selv om de rent faktisk ikke havde set dem. De havde kun indholdsfortegnelsen med navnene samt links til Facebook. Det gjorde mig trods alt lidt lettere til mode.

12 år gamle fotos

For at være sikker i sagen ville Ole dog gerne have bekræftet, om jeg havde fået taget den slags fotos, og det måtte jeg erkende, var tilfældet, mens jeg mærkede, hvordan mine kinder blussede, og blev taknemlig over, at det blot var en telefonsamtale.

Jeg forklarede ham, at der var tale om fotos, som måtte være over 12 år gamle, for ligesom at antyde, at jeg ikke kunne finde på den slags mere. Det var naturligvis noget pjat, for jeg har aldrig været flov over at have fået taget de billeder, men jeg forvandlede mig åbenbart til en 12-årig blufærdig skolepige, når den slags skulle drøftes med politiet.

Da vi afsluttede samtalen, efter at jeg havde fået svar på alle mine spørgsmål, havde vi aftalt, at jeg lige skulle sunde mig oven på de oplysninger og næste dag kontakte ham med svar på, om jeg ville retsforfølge manden, de havde anholdt for at have krænket mig digitalt. Det forholdt sig nemlig sådan, at man i så fald ville få en beskikket advokat, der ville klare erstatningssagerne for kvinderne.

Efterfølgende var jeg noget rundt på gulvet, og jeg spekulerede naturligvis over, hvem der havde delt de fotos af mig, som jeg fik taget for mere end 12 år siden. Jeg har aldrig været den blufærdige type og syntes dengang, det var sjovt og frækt at få taget nøgenbilleder af mig selv.

Jeg skammer mig ikke

Selv om jeg ikke skammer mig over det, havde jeg alligevel aldrig drømt om, at fortiden skulle indhente mig på den måde, og at jeg som 47-årig skulle blive konfronteret med de fotos igen. Samtidig var det uforståeligt for mig, hvis Peter, min daværende kæreste, der tog de fotos, skulle være synderen – og så alligevel.

Jeg kom til at tænke tilbage på Peter, som jeg blev kæreste med, da jeg var omkring 30, og jeg må indrømme, at vores forhold mest var baseret på begær, selv om vi dog var sammen i omkring fem år. Vi eksperimenterede meget i og uden for soveværelset, mest på hans initiativ, men jeg var bestemt med på det hele.

Jeg vidste godt, at han havde gjort det samme med andre kvinder, for det var han meget åben om. Det var fint med mig. Derfor var det også bare en sjov del af vores lege, da han tog alle de billeder af mig. Jeg stolede på ham og havde aldrig forestillet mig, at han ville dele dem med andre.

Jeg ved dog fra en veninde, at han fortsatte sine eksperimenter, efter at vi gik hver til sit. Hvem ved, hvad det kan have ført med sig, og hvem han kan have vist mine billeder senere hen?

Jeg tror ikke, han selv ville dele dem i sådan en kriminel ring, men hvis han har delt fotos med andre, kan de jo have gjort det. Det finder jeg aldrig ud af, og jeg kunne ikke drømme om at opsøge ham og spørge om det.

Kontrasten til mit kattedameliv

Om aftenen efter den trælse opringning fra politiet og en masse tanker om fortidens vilde liv ringede jeg til min veninde Karen for at vende situationen med hende. Havde jeg virkelig lyst til at rippe op i fortiden, eller skulle jeg bare lade det ligge? Orkede jeg at forholde mig til hele situationen?

– Melinda, du lægger naturligvis sag an og tager imod den erstatning, du kan få! Det manglede da bare. Den idiot skal dømmes og til lommerne, sagde Karen meget bestemt, efter at chokket havde lagt sig hos hende.

Vi diskuterede frem og tilbage, og vi lo også en del af, hvordan min fortid havde været i forhold til det kattedameliv, jeg lever i dag. Selv om situationen var alvorlig nok, havde jeg også behov for at grine lidt af det hele.

Efter en times tid i telefonen, en plade chokolade og en sovende arm var beslutningen taget. Jeg ville forsøge at få den erstatning, politiet havde talt om. Jeg var enig med Karen. Den sjuft skulle straffes så meget som overhovedet muligt. Hvem der skulle se nøgenfotos af mig, burde kun være op til mig, ikke en ring af ulækre mænd med syge behov.

Næste dag kontaktede jeg betjent Ole, som jeg havde talt med dagen før. Jeg fortalte, at jeg gerne ville tage imod tilbuddet om en beskikket advokat. Ole noterede det, men advarede også om, at der kunne gå måneder, før jeg hørte noget. Sådan en sag kunne som så mange andre sager godt trække i langdrag.

Læs også: Ayse blev forfulgt i 20 år

Der gik som advaret et par måneder, og en dag modtog jeg en mail fra advokaten, som skulle repræsentere mig og en del af de andre kvinder i retssagen. Han skrev, at medmindre jeg havde haft udgifter i forbindelse med psykologbehandlinger eller lignende som følge af sagen, ville han sætte erstatningskravet til 5.000 kroner. Det accepterede jeg og fik igen at vide, at der ville gå en rum tid, før der ville ske mere i sagen.

Efter yderligere to måneder fik jeg oplyst dato for retssagen. Heldigvis skulle jeg ikke selv møde op, medmindre jeg gerne ville, da advokaten i vores tidligere korrespondance havde fået fuldmagt til at handle på mine vegne. Retssagen lå seks måneder væk, hvilket var lang tid, men da sagen ikke som sådan påvirkede min hverdag, tænkte jeg ikke meget på den i den mellemlæggende periode.

En mild dom

Da dagen endelig oprandt for retssagen, kunne jeg alligevel godt mærke, at jeg var noget berørt, da jeg også så, at den havde fanget mediernes interesse. Uanset hvor frimodig jeg var, var det en dybt ubehagelig sag at være del af. Det er ulækkert at tænke på, at den slags foregår, og at det har ramt en selv.

Dommen faldt en uge senere og endte med, at alle kvinder, der havde begæret krav om erstatning, fik tildelt 5.000 kroner for digital seksuel krænkelse, og så fik den anklagede sølle fem måneders betinget fængsel og noget samfundstjeneste. Alt for mild en dom, i mine øjne, men forventeligt, eftersom han jo blot var en lille fisk.

Når jeg sidder her i dag ved mit lille køkkenbord og tænker over det hele, er jeg helt afklaret med, hvad jeg har gjort i min fortid. Jeg føler bestemt ikke, at jeg har gjort noget forkert, og jeg fortryder ikke noget af det. Det er ikke min skyld, at jeg er endt i sådan et katalog skabt af magtsyge, respektløse mænd.

Alligevel vil jeg ikke gå ud og opfordre andre kvinder eller unge piger til få taget nøgenbilleder, som de lyster, blot fordi de har ret til det, medmindre de kender til og accepterer eventuelle konsekvenser.

Vi er desværre altid nødt til at kalkulere med, at der findes syge mennesker ude i verden, der kan finde på at misbruge os, og selv om jeg er offeret her, er det stadig mig, der skal leve med konsekvenserne: At mine fotos for evigt og uden mit samtykke vil ligge på internettet.

Jeg har ikke gjort noget forkert

Jeg er da heller ikke fri for indimellem at spekulere på, om en af disse mænd kan finde på at opspore mig via Facebook og opsøge mig privat, eller om nogen på min venneliste er en af dem.

Det var jeg meget påvirket af en overgang, men jeg besluttede dog i det lange løb ikke at spekulere for meget over det og lade det fylde, da jeg nægter at lade den sag ødelægge eller ændre min tilværelse på nogen måde.

Det er ikke mig, der har gjort noget forkert.

Send din egen historie til nina.ebbesen@udeoghjemme.dk - vi garanterer anonymitet.