En læser fortæller: Mad var min trøst

Alt det, jeg læste om overspisning, passede på mig og mit mønster.

Jeg var en utryg, lille pige

I min tidlige barndom gik mine forældre fra hinanden, og jeg skulle nu bo hos min mor og tilbringe hver anden weekend hos min far. Han havde et alkoholproblem, og det vedligeholdt han ved at deltage i ”møder” hos en af sine venner. Når jeg var hos far, tog han mig med til møderne. 

Så sad far sammen med flere andre voksne omkring et sofabord, hvor antallet af tomme flasker voksede og voksede. 

Fars kammerat havde en datter på min alder, og vi to piger blev sendt ind på hendes værelse med chips, slik, sodavand og is. Så kunne vi spise os halvt fordærvede i usunde kalorier, mens de voksne blev mere og mere fulde. 

Det var yderst utrygt for en lille pige som mig, men sulten var jeg i hvert fald ikke, snarere tværtimod. Siden har jeg ofte tænkt, at mit problem med overspisning måske blev grundlagt dengang, for allerede i mine tidlige teenageår have jeg en tilbøjelighed til at kvæle dårlige følelser i alt for meget mad. 

Jeg spiste uden at være spor sulten, og jeg spiste meget. Ikke så underligt udviklede jeg en anseelig overvægt.

Læs også: Test dig selv: Overspiser du?

Min mor fik to børn med sin nye mand, og engang til fastelavn fik mine to halvsøskende hver en stor slikpose. Mig var der ikke noget til, og mor forklarede, at det skyldtes min overvægt. Av, den gjorde ondt, og så snart jeg så mit snit til at overfylde min mave, gjorde jeg det.

Ved en senere lejlighed steg jeg ud fra en bil iført en ret stram kjole, og da jeg satte foden på fortovet, sagde en forbipasserende mand til mig: – Den kjole burde du ikke gå i!

Jeg kendte ham ikke, og hans nedladende kommentar føltes så grænseoverskridende for mig, at jeg strøg hen i det nærmeste minimarked og fyldte en indkøbsvogn med slik, kager og chips.  

Fyldte mig med mad om natten

Da jeg flyttede sammen med en kæreste, spiste jeg aldrig for meget i hans nærvær, men det gjorde jeg til gengæld om natten. Hvis jeg vågnede og havde dårlige tanker om noget, der var sket i dagens løb, stod jeg op i mørket og listede ned i køkkenet, hvor jeg fyldte mig med mad.

– Stine? Hvad laver du? kaldte han nogle gange oppe fra soveværelset.

– Jeg er bare på toilettet, løj jeg og fik i en fart ryddet maden væk.

Vores kæresteforhold varede, fra jeg var 18, til jeg var 23, og i den periode gik det op for mig, at mit forhold til mad og mit spisemønster ikke var normalt. 

Da jeg søgte oplysninger på nettet, fandt jeg ud af, at mit mønster på dansk hedder overspisning, bliver kaldt den tredje spiseforstyrrelse og kendetegnes ved, at man gentagne gange har episoder med overspisning, uden at man efterfølgende forsøger at ”udrense” ved at kaste op, gå på strenge diæter, dyrke overdreven motion eller misbruge afføringsmidler. 

Alt, hvad jeg læste, passede på mig: At man har hang til perfektionisme, spiser i hemmelighed og forsøger at stramme reglerne for sin indtagelse af føde, hvilket dog sjældent lykkes. Frem for alt bruges maden til at regulere ens følelser med. Det hele virkede genkendeligt og gav mig noget at tænke over.

Tabte mig 15 kilo

Da forholdet gik i stykker, vejede jeg 124 kilo, hvilket er meget at fordele på mine 163 centimeter. Jeg var fast besluttet på dels at tabe mig, dels at lære at tackle min overspisning. 

Læs også: Bethina led af tvangsoverspisning

Selv om jeg i løbet af to år har tabt mig 15 kilo, må jeg erkende, at det er svært, men jeg kæmper, og jeg vil blive ved med at kæmpe. 

Blandt andet er jeg meget opmærksom på det med at spise i hemmelighed. For nylig blev jeg skuffet over en fyr, og jeg kunne ikke modstå trangen til at spise for meget. Jeg gjorde det dog i selskab med en god veninde. 

Jeg købte en masse kage, skar det hele ud og lagde det på et fad, som jeg tog med ind i stuen, og det føltes anderledes og knap så skamfuldt og forkert at spise for meget kage i selskab med en anden. Da jeg blev alene, fortsatte jeg ikke med at spise, og det giver mig håb om, at jeg er på vej i den rigtige retning.   

Send din egen historie til nina.ebbesen@udeoghjemme.dk - vi garanterer anonymitet.