En læser fortæller: Magien ved julen er væk

En mor skriver til sine voksne børn, at hendes glæde ved julen er desværre ikke så stor som dengang, de var børn.

Et brev til mine børn

Kære børn

Så blev det december igen. Det er måneden med jul, julekalendere, adventssøndage og ikke mindst juleaften. Nu er I, mine kære unger, for længst blevet voksne, men kan I huske, hvor vi elskede den måned? 

Vi klippede og klistrede, og vi lavede kræmmerhuse og julehjerter, som vi hængte op. Vi bagte og lavede konfekt, og vi gik i skoven efter gran og kogler til at lave juledekorationer af. 

I rygsækken medbragte vi varm kakao, ostemadder og lidt lækkert, og når mos, kogler og gran var indsamlet, fandt vi altid et godt, lille sted, hvor vi kunne sidde og nyde vores medbragte lækkerier. 

Derhjemme blev lejligheden julepyntet med glaskugler og nisser, og hele måneden igennem foretog vi os dagligt noget, der havde med jul at gøre. Selv julegaverne lavede vi ofte selv. Pengene var små dengang, men fantasien fejlede ingenting, og vores hjemmelavede gaver var altid gode, pæne og brugbare. 

Der blev strikket, syet, henkogt, syltet og bagt, og det blev altid gjort med tanke på, hvem der gerne ville have hvad. Vi hyggede os gevaldigt med det undervejs, og vi fik også spist en del æbleskiver og drukket meget solbærsaft. Da I blev større, fik vi også ofte et lille glas gløgg til. 

Læs også: Mimis brevkasse: Orker ikke at stå for julen

Når jeg ser tilbage på den tid, er det altid med glæde. Jeg synes, vi havde mange skønne julemåneder sammen. Bedste var altid hos os, og hun elskede det. 

I har så travlt

Nu er det mig, der er blevet bedstemor, og det elsker jeg at være, men min glæde ved julen er desværre ikke så stor som dengang. Jeg synes, at I har så travlt, så travlt i dag, og det synes I vist også selv. Vi havde også fuldtidsjob dengang, og hver sin bil var der ikke noget, der hed, men alligevel var det intet problem at nå alt juleriet. 

I synes derimod ikke, at I har tid til særlige juletraditioner, når der lige ses bort fra de juletraditioner, I har med jeres venner. Her flokkes de voksne om bordet og spiser og drikker, mens jeres børn sidder med hver sin skærm. 

Gaveindkøbene stresser jer, og for at råde bod på jeres eventuelle forsømmelser over for jeres børn i den anledning køber I en masse slik til dem. Nogle gange kan det virke, som om de kommer lidt op at køre på grund af alt det sukker.

Engang elskede I at synge julesange og at danse om juletræet, men det bliver der heller ikke ret meget af i dag. Vi skal jo hurtigt i gang med at pakke gaver op, og gaver er der også mange af. Rigtig mange! 

Da jeg talte dem sidste gang, nåede jeg op på, at  familiens yngste fik hele  40 julegaver. Trist nok  synes jeg, at alle de mange gaver gjorde ham mere  frustreret end lykkelig. De andre børn får også vældig mange gaver, og det betyder, at de efter en time slet ikke kan huske, hvad de har fået, og hvem de fik det af. 

Skuffet over min gave

Noget tyder også på, at de fleste af gaverne havner i et hjørne af børneværelserne, hvor de så får lov til at ligge i et par år, indtil de bliver smidt ud. Gavebjerget til trods har der alligevel tit været nogen, der ikke fik, præcis hvad de ønskede sig, og det har medført gråd og tænders gnidsel juleaften. Fra mine jævnaldrende venner og bekendte hører jeg, at dette snarere er reglen end undtagelsen. Jeg har valgt at give børnebørnene en pæn pengegave hvert år. 

Julegaver os voksne imellem har vi afskaffet, og det er jeg helt enig i. Jeg plejer dog at få en lille julegave fra børnebørnene, og det kan for eksempel være et stykke håndsæbe. Uanset hvor lækkert og velduftende det er, bliver jeg gerne lidt skuffet over det. 

Til gengæld ville det have glædet mig så meget, hvis det bare var en nok så lille ting, som nogen med omtanke havde udvalgt til mig, til deres bedstemor. Det måtte hjertens gerne have været noget hjemmelavet eller noget fra en genbrugsbutik, for prisen er uden betydning. Det vigtige er ene og alene, at giveren har ønsket at glæde mig. 

Læs også: Mimis brevkasse: Jul uden hygge

Jeg vil nødig lyde bitter i denne juletid, der formodes at være så sød, men hvis nogen spørger, om jeg glæder mig til jul, må mit svar desværre blive et nej. I mine øjne er den hyggelige jul, hvor vi ønskede at glæde hinanden, helt væk, og det er jeg rigtig ked af. 

Flere gange har jeg bragt emnet op i samtaler med jer, og I giver mig ret. Vi er blevet enige om at gøre noget andet, men det bliver ved snakken, for I har jo så meget om ørerne, at det tilsyneladende er nemmere at fortsætte med det sædvanlige. Hvor er det synd. Men jeg elsker jer alle sammen, både store og små, så naturligvis ønsker jeg jer af hjertet en rigtig glædelig jul. 

Allerhelst ville jeg dog ønske for jer, at I måtte få lov til igen at opleve noget af den særlige stemning og magi, der hvilede over december og julen dengang.  

Kærlig hilsen mor

Send din egen historie til nina.ebbesen@udeoghjemme.dk - vi garanterer anonymitet.