En læser fortæller: Nu står jeg ved mine sande følelser

Jeg har altid været flov over mit humør, når jeg havde pms, men nu tager jeg mig selv alvorligt.

Jeg følte mig frygteligt sårbar

Jeg fik min første menstruation kort før min konfirmation, og selv om det gjorde livet lidt mere besværligt, følte jeg mig også voksen. Jeg havde højst lidt mavekneb.

Da jeg var midt i 20’erne og havde fået mit første barn, blev jeg mere og mere plaget af pms. Det værste var ikke, at jeg havde brystspændinger, hovedpine og følte mig oppustet, men at jeg i fire-fem dage hver måned var frygteligt sårbar og på grådens rand.

Det mindste kunne slå mig ud, og jeg var irritabel og vanskelig at omgås. Når min menstruation endelig begyndte, blev jeg mig selv igen.

Læs også: Tryk dig glad og rask med zoneterapi og akupressur

Den månedlige tilstand betød tårer og skænderier med min mand, og det var ikke sjovt for nogen af os, hverken ham eller vores tre børn. Jeg følte mig som en hysterisk kælling, og det var jeg flov over.

Omkring min 37-års fødselsdag blev det kritiske tidspunkt på måneden mindre belastende for både mig og familien. Det var ikke, fordi jeg ikke var lige så hudløs og nærtagende, som jeg altid havde været, når jeg var præmenstruel. Det skyldtes kun, at jeg var blevet bedre til at styre mine følelser og temperamentet. Bogstaveligt talt lærte jeg mig selv at tage en dyb, mental indånding, inden jeg begyndte at skælde ud.

Siden et kursus på min arbejdsplads for to år siden ser jeg dog anderledes på det. Alle mine kolleger er kvinder, og derfor var der i kurset indlagt to foredrag med særlig relevans for kvinder.

En lille åbenbaring

Den sidste af foredragsholderne kom ind på blandt andet pms, og hun havde en overraskende holdning til det emne. Hun sagde nemlig, at i disse dage var de af os, der led af pms, i særlig god kontakt med vores følelser. Efter hendes mening var vi ikke hysteriske i den periode, men mistede derimod evnen til at undertrykke ærgrelse og sorg over det, vi var utilfredse med, eller som nagede os i hverdagen.

– Lige netop i de dage er der virkelig tryk på jeres følelser, sagde hun. – Giv jer selv en chance, og tag dem seriøst!

For mig føltes det som en lille åbenbaring, og jeg lå vågen den halve nat og tænkte på det, for jeg syntes, det lød rigtigt.

Læs også: Sådan slipper du af med menstruationssmerterne

For eksempel har min mand en vane med at fløjte højt og skingert, når han står i køkkenet. Vores køkken og stue er ud i et, og når jeg så tv, måtte jeg skrue alt for højt op for lyden eller finde mig i, at hans fløjten forstyrrer mig i at nyde det, jeg nu har valgt at se på skærmen.

Vi har diskuteret det, uden at det er blevet bedre, og jeg tog til sidst en beslutning om, at jeg ikke gad bruge krudt på det. I det meste af måneden havde jeg overskud til at lade som ingenting, selv om det irriterede mig voldsomt. I pms-dagene blev jeg både vred og ked af det, når han fløjtede ude i køkkenet. Så havde jeg tit haft lyst til at kaste noget hårdt i hovedet på ham, men beherskede mig og bed tænderne sammen for ikke at råbe højt.

Efter foredraget tog jeg en snak med min mand om hans fløjten. – Det er tarveligt af dig, sagde jeg til ham. – Jeg giver mig da heller ikke til at synge i vilden sky, når du ser sport eller debatprogrammer. Han blev overrasket, men gav mig ret.

En liste til familien

Nu skrev jeg en liste til familien over det, der skulle ændres fra nu af, og det var lige fra småting som at lægge tøjet til vask i stedet for at smide det på gulvet til større ting som at tale med respekt til hinanden. Jeg sagde til dem, at jeg havde sagt det hele før, men at jeg nu mente det alvorligt.

Den dag havde jeg i øvrigt ikke pms, men faktisk er jeg ikke længere så belastet af det. I stedet bruger jeg disse dage til at mærke efter inden i, hvordan jeg i virkeligheden har det med det, der sker i mit liv og omkring mig. Mine følelser på disse dage er blevet min målestok.

 

Send din egen historie til nina.ebbesen@udeoghjemme.dk - vi garanterer anonymitet.