Alle tiders julehits 3

Nogle sange bliver nærmest ved et tilfælde en del af vores juletraditioner, mens andre slet ikke handler om jul, men ender med at blive indbegrebet af højtidens hygge. Jørgen de Mylius fortæller historien bag flere af vores mest populære december-evergreens.

Do They Know it's Christmas?

Mange nye julesange fra 1980’erne med navne som blandt andre Paul McCartney og Cliff Richard blev store hits. Men det største af dem alle er velgørenhedssangen, ”Do They Know it’s Christmas?”.

Det var en BBC-udsendelse om hungersnød i Etiopien, der satte det hele i gang. Først i hovedet på den irske sangskriver og sanger Bob Geldof, der var sanger i topgruppen Boomtown Rats. Han fik hurtigt sin gode ven Midge Ure, solist, sangskriver og sanger i topgruppen Ultravox, med.

Læs og lyt til: Flere julehits

Stjerner i samarbejde

De to blev enige om, at den bedste måde at hjælpe på var ved at indsynge et julehit med kendisser fra den britiske pop/rockscene og donere overskuddet til de nødlidende. Mens Midge Ure gik i gang med at skrive melodien, kastede Geldof sig over teksten og kontakten til de mange kolleger, de gerne ville have i studiet for at synge en linje eller to af sangen.
Det blev blandt andre stjernerne fra Duran Duran, Status Quo, Culture Club, Police, Wham, Spandau Ballet og en lang række solister, der kom i studiet. Ifølge biografien ”Ikke død endnu” af Phil Collins var han sidste mand, og han blev bedt om at tromme til hele molevitten uden nogen sinde at have hørt sangen før. Collins var utilfreds med sit første forsøg og fik et til.
”Do They Know it’s Christmas?” udkom på en single med indtalte hilsner på bagsiden fra solister som Paul McCartney og David Bowie, der ikke havde haft mulighed for at deltage.
Sangen udkom i 1984, først i England og kort efter i den øvrige verden. Man håbede på et overskud på 70.000 britiske pund, men slutresultatet blev otte millioner. Siden er der indspillet tre lignende udgaver af sangen i 1989, 2004 og 2014. Alle med samme velgørende formål.

Lyt til sangen: Do They Know it's Christmas? 

Højt fra træets grønne top

Manden bag den kendte og elskede ”Højt fra træets grønne top” er københavneren Peter Faber. Han skrev de syv første vers i 1847 og endnu et året efter.
På trods af at sangen er en af vores mest populære julesange, var Faber bestemt ikke professionel sangskriver. Han var en af Københavns højtstående embedsmænd og blandt andet direktør for Telegrafen og Polyteknisk Læreanstalt. Han kunne dog lide at skrive lejlighedssange til familiens højtider, og det var sådan ”Højt fra træets grønne top” blev til. I hans første udgave i 1847 kaldte han sangen for ”Juletræet”.

Læs også: Fra Gasolin til solo: Larsens drøm 
Faber var ud af en håndværkerfamilie, og hans bedstefar havde et stort smedeværksted. Hans far var også klejnsmed, og familien havde bopæl på Gråbrødre Torv, som dengang hed Ulfeldts Plads. Faber havde fire søstre og to brødre, og eftersom den ældste bror skulle overtage klejnsmedevirksomheden, blev det muligt for Faber at få en videregående uddannelse. Han tog flere eksaminer på Polyteknisk Læreanstalt for at få sin lyst til teknik og videnskab styret, og her samarbejdede han med Danmarks berømte fysiker H.C. Ørsted.

Læs og lyt til: Alle tiders julehits 2

Når den begavede herre i sin fritid skrev lejlighedsdigte, formede han som regel versene efter sangen ”I en kælder sort som kul”, fordi den var kendt af de fleste. Sådan er ”Højt for træets grønne top” sikkert også blevet sunget af den Faberske familie juleaften 1847, da han kom med versene som en overraskelse til familien. Han skrev om sine forældre, nevøer og niecer samt om sin hustru Franzine og deres dengang nyfødte søn, Andreas William. Peter og Franzine fik syv børn.
Året efter døde bedstefaderen, og den første slesvigske krig brød ud. Peter Faber tilføjede derfor det ottende vers om Henrik, der vil være fændrik, altså fanebærer: ”Vid det er en ære, dannebrog at bære”.

Flere fra Faber

Samme år skrev han også sangen ”Dengang jeg drog afsted”, der gjorde ham kendt i befolkningen. Den manede til samling for danskheden i krigsårene. Her samarbejdede han med komponisten Emil Horneman, som efter krigssangens succes på noder også skrev musik til ”Højt fra træets grønne top”.
Julesangen synges stadig, når vi går omkring juletræet, den er indsunget af et overvældende antal populære solister fra Poul Reichhardt til Kim Larsen.
I årene efter valgte den muntre Faber at skrive endnu et juledigt til familien. Det fik titlen ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, selv om der sammenlignet med i dag ikke har været noget, vi ville forbinde med trængsel. Den er også blevet hængende som en af vores kæreste julesange og er i øvrigt også at finde på Kim Larsens julealbum.

Lyt til sangen: Kim Larsen & Kjukken: Højt fra træets grønne top 

Når du ser et stjerneskud

For os i Norden – i hvert fald i Norge, Sverige, Finland og Danmark – er ”Når du ser et stjerneskud” indbegrebet af jul. Det hænger sammen med, at den jul efter jul bliver sunget i forbindelse med det årlige sammenklip af Disneys juletegnefilm.

Læs også: Er du klar til at danse omkring juletræet?

I Danmark er det Pinocchios lille hjælper, Jesper Fårekylling, der synger sangen, og i stedet for den originale amerikanske solist, Cliff Edwards, står Bjørn Tidmand for den fine danske udgave.
I virkeligheden har sangen ikke noget med jul at gøre. Den er skrevet til begyndelsen og slutningen af Disney-filmen ”Pinocchio”, der er fra 1940. I USA hører sangen med til det nationale skatkammer af sange, og på listen over de 100 bedste sange i den amerikanske filmindustri er den nummer syv.
I 1940 kom der et væld af kopi-versioner med blandt andre Glen Millers og Guy Lombardos orkestre, som alle blev populære. Men i USA er der stadig ingen, der opfatter den som en julesang, som vi gør i de nordiske lande. Pudsigt nok er den også en julesang i Japan.

Lyt til sangen: Bjørn Tidmand: Når du ser et stjerneskud