En juledrøm: White Christmas

Før ”White Christmas” var julens sange ensbetydende med salmer og gospel, men Bing Crosbys og Irving Berlins nostalgiske hit revolutionerede julemusikken, og i dag er den elskede evergreen indbegrebet af jul.

”White Christmas” er den ultimative klassiker, men i første omgang vendte den populære sang op og ned på julens musik. Sangens helt utrolige succes og holdbarhed viste med al tydelighed, at der var et behov – og dermed et marked – for at slippe følelserne fri til jul og omskabe traditioner, ønsker og nostalgi til iørefaldende popsange.

Læs og lyt til: Alle tiders julehits 

Før 1942 var der religiøse gospelsange og salmer og kun få julesange ud over ”Jingle Bells”, som var blevet en national julehymne helt tilbage i midten af 1800-tallet. Endnu færre af sangene var indspillet på plade, for pladeselskaberne mente, at julesæsonen var for kort til at ofre en dyr lydoptagelse.

Men komponisten Irving Berlin fik i 1940 bestilling på en samling sange til et nyt amerikansk lystspil, der skulle få titlen ”Holiday Inn” og have premiere i 1942. I filmen skulle der være en enkelt julesang, og det var i den anledning, at Irving Berlin skrev ”White Christmas”.

Sangen blev ikke bare årets melodi i 1942, men er endt som den mest sælgende singleplade med over 50 millioner solgt på verdensplan alene i Bing Crosbys version. Man mener, at sangen er solgt i over 100 millioner eksemplarer, når man medregner de andre udgaver.

Læs og lyt til: Alle tiders julehits 2

Sang på bestilling

”White Christmas” var altså et bestillingsarbejde fra et af de filmselskaber, der arbejdede med tidens store slagerkomponist Irving Berlin. Filmen ”Holiday Inn” var med Bing Crosby og Fred Astaire i hovedrollerne. Irving Berlin havde allerede gennem en halv snes år haft et godt samarbejde med Bing Crosby og havde i 1930 skrevet et af hans første hits, ”When the folks high-up do that mean low-down”, til filmen ”Reaching for the moon”. Det var samtidig en af de første film med Crosby på rollelisten.

”Holiday Inn” var dog alt andet end en julefilm. Det er en morsom og romantisk filmmusical om et mindre hotel, der kun havde åbent i helligdagene, og hvor et ungt par troligt mødtes.

I det oprindelige manuskript var det skuespillerinden Marjorie Reynolds, der skulle synge ”White Christmas”, hvilket stødte Irving på manchetterne, fordi han havde skrevet ”White Christmas” med Crosby i tankerne. Faktisk lancerede Bing Crosby den allerede i et af sine radioshows ved juletid 1941.

Irving Berlin fik ændret manuskriptet, så det blev til en duet mellem Crosby og Reynolds. Til gengæld indsang Crosby den alene på plade, uden at vide at han i al fremtid skulle blive associeret med netop den sang.

I 1947 gik Bing Crosby igen i studiet for at indsynge en ny udgave af ”White Christmas” med nøjagtig samme musikere og kor som i den første version. Man kan høre forskel, fordi Crosby fløjter med i en korsekvens et stykke inde i sangen, og i begyndelsen er orkestret suppleret med fløjte og celesta klaviatur.

Det er ofte 1947-udgaven, der bliver præsenteret på radiostationer i dag.

Læs og lyt til: Alle tiders julehits 3

Blandet modtagelse

Det hele var dog ved ikke at blive til noget, for da filmen blev vist ved en forpremiere med skuespillerne, filmselskabet, Irving Berlin og hans ansatte som publikum, fik sangen en blandet modtagelse. Der blev ikke klappet nok af den, og Irvin Berlin og filmselskabet var sikre på, at det var første vers om varme og sol i Californien, der var forkert.

Irving Berlin beordrede herefter verset skåret væk fra filmen, og Crosby fik heller ikke lov til at synge det på pladen. Det kan være, Berlin havde ret, selv om halvdelen af verdens juleaftener bliver afholdt i sommertemperaturer, og man formentlig netop på steder med sommer i december drømmer mest om en hvid jul.

Trods den ændring var filmselskabet stadig på nippet til at klippe ”White Christmas” helt væk fra filmen. Kun protester fra Irving Berlin og Crosby fik producenterne til at nøle, og da sangen kort efter blev testet hos udstationerede amerikanske soldater i Europa, og meldingerne herfra var ualmindelig positive, blev det besluttet at beholde indslaget.

Læs også: Barry White: Den direkte vej til hjertekulen

Fik en Oscar

Alle sangene fra filmen udkom på en boks i juli 1942. En boks var dengang en tung kuffert med hele seks lp-plader samlet. I første omgang valgte man ”Be careful, it’s my heart” til en singleplade. Den var også med Bing Crosby og fik som ventet succes.

Som efterfølger besluttede man sig for ”White Christmas”. Og nu skete der noget. Efter en langsom start gik de amerikanske radiostationer amok, publikum styrtede til butikkerne, og pludselig var ”White Christmas” havnet på den amerikanske hitlistes førsteplads – og der blev den i 11 uger.

Pladen blev også den første sang med en hvid kunstner, der nåede førstepladsen på den sorte hitliste, The Harlem Hit Parade, hvor den var nummer ét i hele december 1942.

“White Christmas” med Crosby blev til alles overraskelse en julesucces af hidtil ukendte dimensioner. Efterfølgende vandt den prisen ved Oscar-uddelingen som årets bedste sang, og i årene efter blev ”White Christmas” igen og igen nummer ét på den amerikanske hitliste.

Pladeselskaberne vejrede morgenluft, og man begyndte at tænke i nye julemelodier. ”White Christmas” forblev slagskibet, og i 1954 blev der skrevet en filmmusical med titlen ”White Christmas”. Selvfølgelig med Bing Crosby i den ene hovedrolle og denne gang med Danny Kaye og Rosemary Clooney i andre store roller. Filmen blev en juleklassiker ligesom sangen, og både sange og handling blev siden til en Broadway-musical, som har haft utallige opsætninger i årenes løb.

Lyt til sangen: Bing Crosby: White Christmas (1942)