Onsdag d. 7. marts 2012 - af Lone Landmand
Rosmarinbrød
Bag et lækkert rosmarinbrød.

1 stk.
Det skal du bruge:
7½ dl koldt vand
1 tsk. frisk gær
1 strøget spsk. groft salt
900 g mel med mindst 12 % protein
5 spsk. god, mild olivenolie
1 tsk. groft salt - ekstra smukt i flager
Bladene fra 5 kviste frisk rosmarin
Lav også en lækker spinattærte med feta
Sådan gør du:
Dag 1:
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt salt og mel. Ælt dejen grundigt og sæt den til hævning i et køligt rum i 8-10 timer.
Dag 2:
Tænd ovnen og sæt temperaturen på 245°. Beklæd ovnens bradepande med bagepapir. Fordel 2 spsk. olivenolie i bunden af bradepanden. Hæld forsigtigt dejen i bradepanden og pres den let ud. Det gælder om at bevare dejens luftbobler bedst muligt. Lad dejen efterhæve på et lunt sted i ½ time. Dryp 3 spsk. olivenolie over den og drys med groft salt samt rosmarinbladene. Bag brødet i 25 min., eller til det er gyldent og sprødt, og lad det afkøle lidt på en rist inden servering. Variation af smagen Brødet kan bages med timian, tørret oregano eller merian i stedet for rosmarin.