Kinarejer og bagte tomater

Lækre kinarejer og bagte tomater.

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
500 g kogte kinarejer (optøes, hvis de er frosne), 100 g babyspinat, 3-4 spsk. rapsolie, 2 fed hvidløg i skiver, 1 spsk. citronsaft, 2 tsk. revet citronskal (økologisk), salt, friskkværnet peber, 1-2 spsk. rapsolie.

Tomater: 500 g cocktailtomater, 3 spsk. rapsolie, 2 finthakkede fed hvidløg, 3 tsk. sukker, 1½ tsk. salt.

Pasta: 400-500 g grov, bred båndpasta.

Tilbehør: Parmesanost.

Filokurv med rejer og grønne asparges

Lækre kinarejer

Sådan gør du:
Tomater: Del tomaterne på langs og læg dem med skærefladen opad på en plade med bagepapir. Dryp olie over og krydr med hvidløg, sukker og salt. Bag tomaterne 1 time i en 120° varm ovn (varmluft).

Pasta: Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.

Rejer og spinat: Skyl spinaten grundigt. Lad rejer og spinat dryppe af. Opvarm en stor pande, til den er rygende varm. Steg rejer og hvidløg i 2 spsk. olie under omrøring i et halvt minut. Lad spinaten stege med, til den netop falder sammen. Tilsæt citronsaft, citronskal, salt og peber. Vend reje-spinatblandingen med afdryppet pasta og bagte tomater. Dryp med lidt olie og krydr med friskkværnet peber.