Mandag d. 15. oktober 2012 - af Pia Friis Andreassen
Muslingesuppe
Skøn suppe med blåmuslinger

4 personer
Det skal du bruge:
1½ kg blåmuslinger
2 porrer
150 g bacon i tern
1 spsk. olie
2½ dl hvidvin
5 dl fiskebouillon
2½ dl piskefløde
1 dåse majskerner, afdryppede
Salt og peber
1 potte persille
Tilbehør:
Grovboller
Prøv også: Blomkålssuppe og ostebrød
Sådan gør du:
Rens muslingerne under den kolde hane. Kassér dem, der allerede er åbne. Rens porrerne og skær dem i tynde strimler. Steg porre og bacon i olien i 5 min. Hæld vin, bouillon og fløde på og bring det i kog under låg. Fjern låget og lad det småkoge i 3 min. Tilsæt derpå majs og muslinger. Læg låget på og lad det koge i endnu 3 min., eller til muslingerne åbner sig. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Smag til med salt og peber. Strø hakket persille over ved servering.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
Sådan gør du: Peberfrugtsuppe