Greb eks-manden i at være utro: Jeg var slet ikke sur

Pernille Aalund kan godt forstå, hvorfor hendes eks-mand var utro.

“Det var ikke okay, men jeg kan godt forstå det.”

Sådan siger Pernille Aalund i det nyeste afsnit af “Mit livs overskrift,” da snakken falder på utroskab.

I slutningen af 80’erne var Pernilla Aalund gift og havde to små drenge. Parrets ene søn var meget syg med astma og røg ind og ud af hospitalet, og derfor så Pernille ikke meget til sin mand.

En aften kom Pernille og sønnen uventet hjem fra hospitalet, og pludselig vælter manden ind af døren med en anden kvinde.

Pernille valgte kort tid efter at blive skilt fra manden, og i dette afsnit af “Mit livs overskrift” kan du høre hende fortælle, hvordan hun reagerede i situationen - og hvorfor hun måske ville have handlet anderledes i dag.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Pernille Aalund fortælle om mandens utroskab. Du kan se hele interviewet her.