Den dag skulle jeg dø

Sørens fødselsdag var tæt på også at blive hans dødsdag. Kæresten jog en kniv på otte centimeter ind i Sørens bryst – en centimeter fra hjertet. Knivangrebet var kulminationen på flere års fysiskog psykisk vold.

Søren havde et stort ønske, da han fyldte 60 år: At kæresten Ruth ville holde sig ædru, så han kunne få en god og afslappet dag.

For det trængte Søren til. Han havde været gennem en opslidende kræftbehandling med kemo og strålebehandlinger. Det havde tæret fysisk på hans krop. Han var ofte træt og uoplagt.

Søren og Ruth havde det godt, da de satte sig i toget i Brønderslev for at køre til Aalborg. Her skulle de på restaurant for at spise fødselsdagsmiddag og derefter hjem til Brønderslev igen.

Men allerede på restauranten vidste Søren, hvilken vej det ville gå. Ruth drak hæmningsløst mange øl. Og Søren vidste, at alkohol ændrede hendes psyke.

– Jeg bebrejdede hende, at hun ødelagte min fødselsdag. Men hun slog det hen. Hun kunne styre det. Og så købte hun seks øl i Aalborg. Dem havde hun drukket, da vi omkring 20 minutter senere ankom til Brønderslev, fortæller 64-årige Søren Tipsmark om begivenhederne på sin 60-års fødselsdag den 15. marts 2017.

Sygeligt jaloux

På vejen hjem faldt snakken på en af Sørens gamle arbejdskolleger.

– Skal du mødes med hende senere i dag? råbte Ruth, mens hun hankede op i seks øl, hun havde købt i Fakta.

– Jeg har aldrig haft noget med hende at gøre. Vi er gamle kolleger, ikke andet.

Men da havde alkoholen tændt den sygelige jalousi i Ruth.

Hjemme i lejligheden forsøgte Søren at få dysset Ruth ned. Men hun var arrig, aggressiv, råbte og skreg, og da hun gik ud i køkkenet, og Søren kunne høre, at hun rodede i skuffen med knive, gik han derud.

– Hun stod med en stor køkkenkniv og pegede mod mig. Jeg spørger, hvad hun har gang i, tager fat om hendes håndled, får vristet kniven fra hende og lagt den bagest i skuffen. Jeg var bange, da vi kom ind i stuen.

En centimeter fra hjertet

Kort efter gik Ruth igen ud i køkkenet.

– Hun råber og skriger, og da jeg kommer fra stuen ud i den lille mellemgang, står hun og peger mod mig med en kniv.

Søren erindrer ikke tydeligt, hvad Ruth sagde, men det var noget i retning af ”Du skal dø …”

Sekundet efter stak Ruth kniven i brystet på Søren. Den borede sig otte centimeter ind – en centimeter fra hjertet og perforerede tarm, lever og mavesæk.

Da Søren faldt om i en blodpøl, gik situationens alvor op for Ruth. Hun ringede 112.

Det gik først senere op for Søren, at han havde talt med politiet på alarmcentralen. Det skete, da politiet afspillede båndet for ham.

I livsfare

Der blev sendt ambulance og politi til Torvegade. Redderne var de første på stedet og kunne se, at der skulle handles hurtigt, hvis Søren ikke skulle forbløde. Han var i yderste livsfare.

Imens havde Ruth set sit snit til at tage Sørens dankort og var på vej ud ad bygningen, da politiet ankom. Her blev hun tilbageholdt.

Lægerne på sygehuset i Aalborg kæmpede for at redde Sørens liv. De måtte skære et omkring 35 centimeter langt snit langs brystbenet for at åbne ham og forsigtigt tage hans indvolde ud for at se, om de var beskadiget.

Anholdt og sigtet

Ruth blev anholdt og indrømmede, at hun førte kniven. Hun kom i grundlovsforhør og blev fængslet, sigtet for drabsforsøg.

Da Søren efter et par dage vågnede af komaen, stod slutningen på dagen sløret for ham. Men han huskede tydeligt de sidste mange års psykiske og fysiske vold – den vold, som kunne have kostet ham livet.

Før Ruth havde Søren været gift i 23 år, da han og hustruen besluttede sig for at gå fra hinanden. Sammen har de døtrene Marie, som i dag er 28, og Anne på 25. Begge piger studerer.

Så ikke advarselslamperne blinke

Søren arbejdede som musiklærer på en efterskole, men efter skilsmissen besluttede han sig for at rejse til Grønland.

– Jeg ville så langt væk fra mit normale liv som muligt, fortæller Søren, der fik arbejde som socialpædagog og havde med autistiske børn og unge at gøre. I Grønland han blev kæreste med Ruth, og de flyttede sammen.

– Jeg burde have set advarselslamperne blinke, men det gjorde jeg altså ikke. Når Ruth drak – og det gjorde hun ofte – blev hun aggressiv, voldelig, råbte og skreg. Hun slog mig med både flad hånd og knyttede næver, og så havde hun en tendens til at bide. Det var lidt svært at forklare på arbejdet, hvorfor jeg havde for eksempel et flækket øjenbryn eller et blåt øje.

Brækkede ribben

Et af de værre tilfælde var, da Ruth i sin jalousi beskyldte Søren for at være sammen med andre kvinder på hans arbejdsplads. Hun fik Søren væltet om på gulvet i soveværelset og sprang fra sengen ned på hans bryst, så han brækkede flere ribben og punkterede en lunge.

– Da troede jeg, vores forhold var slut, men hun troppede op på sygehuset og lovede bod og bedring. Desværre troede jeg på hende. Det varede kun til næste gang, hun blev beruset. Så fik jeg tæsk igen.

På spørgsmålet om, hvorfor Søren ikke slog igen, svarer han, at det kunne han aldrig finde på. – Jeg har aldrig slået på nogen. Og kommer aldrig til det. Det værste var nok, at jeg ikke havde nogen at snakke med om mine problemer.

Fik konstateret kræft

Søren ville flygte væk fra Grønland og hjem til Danmark. Men det var svært, fordi han havde alle sine ejendele i Grønland.

Midt i håbløsheden fik Søren konstateret kræft. Han opdagede en knude på halsen, og det viste sig at være kræft. Dagen efter sad han i flyet på vej til Rigshospitalet i København.

– Jeg følte mig ikke syg og blev forskrækket over det, lægerne sagde. Da jeg spurgte, hvad der ville ske, hvis jeg takkede nej til behandling, var dommen: – Så er du død om seks måneder.

Søren måtte gennem både en voldsom kemokur og strålebehandlinger, inden han efter nogle måneder kunne returnere til Grønland. Da var han afkræftet.

Væk fra Grønland

– Samtidig haglede slagene ned over mig, når Ruth havde drukket. Min selvtillid fik et knæk. Det var forfærdeligt, siger Søren, der besluttede at sige sit arbejde op og i dybeste hemmelighed rejse til Danmark.

– Jeg havde fået en flybillet hjem. Det får man, når man har arbejdet et bestemt antal år i Grønland. Hvad jeg ikke vidste, var, at det havde Ruth også, fordi vi var samboende. Så var vi lige vidt.

Parret bosatte sig i Brønderslev, Sørens barndomsby. Det var positivt for ham. Gamle venner og bekendte dukkede op i bybilledet til stor glæde for Søren. Men ikke for Ruth. Hun blev jaloux og begyndte at drikke endnu mere.

Sørens redning

Efter knivangrebet, da Søren blev udskrevet fra sygehuset, havde hans nerver det dårligt.

– Jeg turde ikke gå ud, af frygt for at Ruth pludselig skulle stå foran mig. Det var forfærdeligt, siger Søren, der via jobcentret blev opfordret til at søge hjælp hos Mandecentret i Aalborg. Det er et af seks krisecentre for mænd.

– Mandecentret blev min redning. I første omgang kom jeg til nogle samtaler, hvor jeg fik vendt alt fra mine inderste følelser til de mere praktiske ting. Da der senere opstod en krise i mit liv, stod der et værelse parat på Mandecentret til mig. Her var jeg i nogle måneder, til jeg kom på ret køl igen. Uden disse forstående mennesker og varme hænder kunne jeg nemt være endt i eksempelvis et misbrug, siger Søren, der i dag bor i Aalborg og får seniorpension.

Sigtelsen blev ændret

Søren traf en sød kvinde, der blev omdrejningspunktet i hans liv. Men de mange år med vold havde gjort ham mistænksom, og han havde svært ved at tro på andre. Derfor sluttede det forhold også.

Sigtelsen mod Ruth blev ændret fra drabsforsøg til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Hun blev idømt fængsel i et år og ni måneder og skal betale 115.000 kroner i erstatning til Søren, blandt andet for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

Ifølge udskrift fra dombogen fra retten i Hjørring, som Ude og Hjemme har haft indblik i, kunne Ruth ikke give en forklaring på, hvorfor hun overfaldt Søren.