Elsa-Maria udsat for væbnet røveri på vej hjem fra busstoppested

Elsa-Marias første tanke var, at han havde brug for hjælp, da en lav mand stoppede hende på stien. Men øjeblikket efter stod der en stor mand bag ved hende, og begge bar et skydevåben. Så forstod hun alvoren.

Bussen er den bedste måde at tage til arbejdet på for 56-årige Elsa-Maria Gustafsson fra Gøteborg. Hun arbejder med datasikkerhed på Ericsson, og selv om hendes arbejdsplads ligger i den anden ende af byen, tager turen kun en halv time i myldretiden.

Førhen cyklede hun tit, men det stoppede hun med, fordi hun fik stjålet sin cykel tre gange på under et år. Ud over det har der ikke været problemer med kriminalitet i det stille villaområde, hvor Elsa-Maria bor.

Var ikke utryg

Derfor var hun ikke nervøs for at gå det sidste stykke vej hjem fra busstoppestedet, selv i mørke, og det gjorde hun en torsdag aften i januar, da der skete noget, som ændrede hendes følelse af tryghed.

– Jeg havde været på arbejde, og jeg var derfor på vej hjem. Jeg lyttede til en lydbog, mens jeg sad i bussen, fortæller Elsa-Maria.

Læs også: Elaine overfaldet og forsøgt voldtaget

Gik en lidt længere tur

Udenfor var der regn og rå kulde. Alligevel besluttede Elsa-Maria sig for at stå af et stop tidligere for at gå en lidt længere tur. Klokken var halv syv om aftenen, rundt omkring hende var der mørkt, kun gadelygterne og lamper fra enkelte huse lyste lidt op.

– Jeg havde stadig høretelefoner på, men jeg opfattede, at nogen kom løbende, fortæller hun.

Pludselig stod der en lavstammet mand foran hende.

– Min første tanke var, at han havde brug for hjælp eller ville mig noget andet. Han var slank, lille. Først troede jeg, at det var en kondiløber.

Viste et våben

Manden var klædt i mørke farver og havde trukket noget op, som dækkede halvdelen af hans ansigt og mund. Han havde en hætte over hovedet, og han sagde til Elsa-Maria, at hun skulle give ham tasken.

– Han viste, at han havde et våben gemt i kanten af sine bukser. Mærkeligt nok blev jeg først slet ikke bange. Det føltes som en joke, og jeg tænkte løjerligt nok, at tasken var ny, og at jeg kunne lide den. ”Laver du sjov?” spurgte jeg ham.

Forstod pludselig alvoren

Hurtigt indså Elsa-Maria alvoren. Manden var nervøs, men bestemt og sagde, at det ville være kedeligt, hvis hun ikke afleverede tasken. Hun bemærkede, at en anden større mand havde sneget sig ind på hende bagfra. Han bar også et våben.

– Den lille fyr ville trække sit våben, men tabte det på jorden. Jeg tænkte et øjeblik, om jeg skulle sparke pistolen væk, men manden bag mig virkede større og mere skræmmende, fortæller hun.

Lagde mærke til signalementet

Den mindre røver gentog, at Elsa-Maria skulle smide tasken, og det gjorde hun. Imens tænkte hun over signalementet. Hun har tidligere arbejdet på et postkontor og er blevet oplært i, hvad hun skulle huske, hvis en røver dukkede op. Hun forsøgte at huske alt fra højde til kropstype og andre karakteristiske træk, men det var svært.

– Da jeg afleverede tasken, blev de skuffede, fordi der ikke var nogen pung i. Røveren sagde, at jeg skulle give ham den. Så blev jeg først virkelig bange. Det var ubehageligt, fordi jeg ikke havde nogen pung med mig, men de troede ikke på mig, fortæller hun.

Læs også: Min datter blev misbrugt af min kærestehttps://www.udeoghjemme.dk/skaebner/min-datter-blev-misbrugt-af-min-kaereste

Tog hjem til mor

Til sidst gav fyrene op, kiggede på hinanden og løb væk. Elsa-Maria stod alene tilbage.

– Jeg var i chok og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Mine husnøgler lå i tasken, og ingen i min familie var hjemme og kunne lukke mig ind. Jeg kunne heller ikke ringe til nogen, for de havde taget min mobiltelefon, hvor mit ID-kort og betalingskort også var.

Gik hjem til sin familie

Til sidst gik hun hjem til sin mor, som bor et stykke derfra. Her var også hendes bror.

– Han er taxichauffør og har været ude for lidt af hvert, men han blev overrasket og vred og sagde, at jeg skulle ringe til politiet.

Endnu et røveri

Politiet modtog Elsa-Marias anmeldelse, og en efterforsker ringede senere til hende for at afhøre hende i sagen.

– Han sagde, at der havde været mange røverier i Askim. Jeg var overrasket over at høre det. Utrolig trist, at det er blevet sådan.

Allerede næste dag blev der rapporteret om endnu et røveri tæt på, hvor Elsa-Maria blev berøvet. To fyre med pistollignende genstande havde været på banen igen. 

– Det var sandsynligvis de samme, som angreb den anden kvinde. Det var værre, fordi de både berøvede og mishandlede hende. Der indså jeg, at jeg trods alt var sluppet nådigt, siger Elsa-Maria.

Har sat sine spor

Elsa-Maria gik på arbejde som sædvanligt den næste dag.

– Der var mange knus, og alle var søde over for mig. Men på vejen hjem kunne jeg mærke, at jeg ikke turde stå af bussen og gå alene hjem.

Hun ringede til sin mand, som kom og hentede hende på stationen.

– Det måtte han gøre hver dag i den første uge, fortæller hun.

Havde brug for hjælp

Elsa-Maria følte, at hun havde brug for hjælp til at bearbejde episoden.

– Jeg har gået til psykolog siden da, og det har været fantastisk. Man påvirkes mere, end man tror i starten. De to mænd kunne faktisk have dræbt mig.

Købte overfaldsalarm

Tanken om, hvad der kunne være sket, påvirkede også hendes søvn, og hun købte en overfaldsalarm.

– Jeg er blevet mere opmærksom på, hvad der sker omkring mig. Jeg tør ikke længere have høretelefoner på, og jeg kan ikke lide mørke. I bussen er jeg meget opmærksom på, hvem der ellers kører med.

Elsa-Maria har følt sig mere utryg siden episoden.

– Jeg havde brug for at tænke over, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Det var vigtigt at kunne bearbejde det, tror jeg. Det har selvfølgelig også påvirket hele familien.

Hun har overvejet, hvordan hun kan beskytte sig, og til slut indset, at de fleste ikke er ude efter hende.

– Men vi burde hjælpe hinanden mere, så alle kan føle sig mere trygge.