Ingen corona-dobbeltstraf til Nanna: 2 års fængsel blev ændret til 60 dage

Nanna Skov Høpfner, 31-årig mor til to, blev idømt to års fængsel efter en demonstration med corona-restriktioner. Dommen blev senere ændret til 60 dage. Her står hun til højre ved siden af sin forsvarer, Mette Grith Stage. Ude og Hjemmes krimi-ekspert, Bent Isager-Nielsen, fortæller om sagen.

Du skrev i Ude og Hjemme nr. 24 om, at domme og længden af straf ofte ændres, når sager ankes til en højere retsinstans.
Jeg undrer mig over, at dommere kan komme til så forskellige resultater. De har vel samme uddannelse og grundlag for at dømme.

Nu har vi set, at landsretten ændrede byrettens dom på to års fængsel til kun 60 dages fængsel til Nanna Skov Høpfner, der under en demonstration mod regeringens coronapolitik i en megafon opfordrede sine meddemonstranter til at ”smadre byen på en ikke-voldelig måde”.
Har du en idé om, hvorfor anklagemyndigheden og byrettens dommer gik så galt i byen?

Hilsen Krebsen

Hej krebs
Jeg forstår udmærket, hvorfor du spørger.
Jeg er ikke jurist, men skal forsøge at forklare sagen.

Folketinget vedtog straffelovens bestemmelser om grov forstyrrelse af den offentlige orden som én af de overtrædelser, der efter den særlige paragraf kan føre til en forhøjelse af straffen, hvis overtrædelsen hænger sammen med covid 19-epidemien.

Det fremgår af loven, at man så en risiko for, at der under epidemien kunne opstå optøjer. Det er sammenhængen, det handler om.

Særlig lovgivning

Det er jo også besluttet, at man kan straffes ekstra hårdt, hvis man for eksempel stjæler håndsprit eller snyder med hjælpepakker osv.
I disse tilfælde er der som regel ikke så meget at diskutere, fordi det næsten giver sig selv, at der er sammenhæng mellem forbrydelsen og coronasituationen.

Den særlige coronalovgivning fik en såkaldt solnedgangsklausul, så den automatisk skulle forsvinde efter et år.
Denne klausul har Folketinget siden forlænget til udgangen af 2021.

Det er ikke ukendt, at visse forbrydelser straffes hårdere, hvis de begås i en bestemt sammenhæng. Altså også når det ikke har med corona at gøre.

Det kan for eksempel være sager om kriminelle forhold som vold og drab, hvis de sker i forbindelse med en bandekonflikt.

Så på den måde arbejder politiet og anklagemyndigheden jævnligt med stramninger og særlige lovpakker, som Folketinget vedtager.

Ikke usædvanligt

For mig at se var der tale om en helt almindelig og sædvanlig faglig vurdering, da anklagemyndigheden mente, at der var grundlag for at bruge “strafforhøjelsesparagraffen” i forbindelse med de strafbare forhold, der skete under demonstrationerne mod coronarestriktionerne.

Københavns Byret var enig, hvilket de to års fængsel i den omtalte sag mod Høpfner jo viser.

Det er ikke usædvanligt, at Folketingets lovgivning og politiets og anklagemyndighedens håndtering af nye bestemmelser bliver testet ved domstolene, fordi der kan være tvivl om ny lovgivning. Det ses ofte.

Det er domstolene, der fastlægger retspraksis her i landet.
Jeg har bemærket mig, at jurister og visse medier har antydet, at politiet og anklagemyndigheden ikke har holdt hovedet koldt, men fulgt en stemning og rejst sager, som man vidste ikke kunne holde.
Det ser jeg ikke nogen grund til at tro.

Spørgsmålet om netop uroligheder og deres eventuelle sammenhæng med covid 19-situationen er det vigtige her.

Ikke ekstra strafbart

Nu har Østre Landsret her i den seneste sag afvist at bruge bestemmelsen om strafforhøjelse, når der demonstreres mod coronasituationen.
Og det er for mig at se netop ordet “sammenhæng”, der er vurderet anderledes af landsretten.

Det er selvfølgelig stadig ulovligt at opfordre til og udøve hærværk og vold mod politiet under demonstrationer – sådan har det jo altid været.

Det er blot nu slået fast, at det ikke er specielt og ekstra strafbart, bare fordi det sker i forbindelse med demonstrationer mod coronarestriktioner.

Rigsadvokaten, som er landets øverste anklagemyndighed, har derfor meddelt, at man ikke fremover vil medtage den særlige strafforhøjelsesparagraf i den slags sager.

Afspejler et retssamfund

Man skal huske på, at det netop er via anklagemyndighedens tiltaler og domstolenes vurdering efterfølgende, at en lovs rækkevidde bliver afklaret.

Så selv om jeg forstår dit spørgsmål, mener jeg ikke, at man kan tale om, at politiet, anklagemyndigheden (og byrettens dommere for den sags skyld – de var jo enige) er “gået galt i byen”. Men at sagen og forløbet på bedste vis afspejler et retssamfund, der er karakteriseret ved, at tolkningen af en lov afklares af domstolene gennem en vurdering af konkrete sager.

Igen kan man understrege, at anklagemyndighedens opgave ikke er at vinde eller tabe sager, men at “føre” sager.

Det er domstolene, der afgør, hvad der er lov og ret her i landet.

Venlig hilsen Bent

 

Nanna blev anholdt under en demonstration i København, hvor hun var blandt talerne.

Nanna blev anholdt under en demonstration i København, hvor hun var blandt talerne.