Jeg elsker min utro eksmand

Aryel blev dybt såret, da hun opdagede, at hendes mand var utro. De blev skilt, og i en tid var hun forvirret over sine følelser, indtil hun fik en erkendelse: At hun godt kan elske sin eksmand, selv om hun ikke kan være gift med ham.

Aryel og hendes mand havde været sammen i 11 år, da han blev diagnosticeret med aortadissektion – en akut livstruende sygdom. Det tvang Aryel til at slippe alt og fokusere på det, der virkelig var vigtigt.

Manden overlevede den flere timer lange operation, og Aryel sad ved hans side de efterfølgende dage, hvor han var skiftevis bedøvet og vågen. Hun holdt hans hånd, og alt, hun ønskede, var at give ham energi og kærlighed til, at han kunne komme sig. 

– Han havde åbnet så dyb en kærlighed i mig. Vi havde mødt hinanden på en datingside. Han havde et digt i sin præsentation, som gjorde, at jeg tog kontakt. Siden begyndte vi at tale sammen, og jøsses, hvor kunne vi tale, fortæller Aryel og griner lidt ved mindet.

– Jeg var dybt forelsket under vores fire dage lange første date. Han viste sig at være den der mand, som fik mig til at blomstre som kvinde. Det var, som på film, en fantastisk romantisk tid, fyldt af kærlighed, lidenskab og meningsfulde samtaler.

Opdagede kærlig sms

Men nu, 11 år senere ved en hospitalsseng, bankede virkeligheden og hverdagen på. En god ven tog sig af parrets hund. Aryel var tvunget til at ringe rundt for at forsøge at redde sin mands virksomhed, et uddannelsesforløb, hvor han var den eneste lærer.

Det var her, da hun åbnede hans mobiltelefon, at hun opdagede hans kærlige sms’er til en anden kvinde. En kvinde, som var yngre end Aryels døtre. Da brød hendes verden sammen.

–  Samtidig med at jeg bad for min mands liv, havde jeg lyst til at rive slangerne ud af ham og slå i hans nyligt opererede bryst. Sandheden er, at opdagelsen var en bekræftelse på noget, jeg havde en mistanke om, mere end en chokerende overraskelse, siger Aryel.

– Senere skulle jeg indse, at det værste ikke var, at han var gået til en anden for at få sex. Det værste var løgnene. Hver gang jeg havde konfronteret ham med min mistanke, hævdede han, at han aldrig ville gøre sådan noget imod mig, og jeg måtte sluge min mistanke med forklaringen om, at de bundede i mine egne spøgelser, fortæller 56-årige Aryel Walett fra Degeberga i Sverige.

En stresset tid

Efter hans operation blev det hele for overvældende for Aryel. Samtidig med at hun bekymrede sig for ham, forsøgte hun at redde hans forretning, satte sin egen på pause, dykkede ned i deres økonomi, opdagede, at de ikke havde nogen penge, tog sig af alt det praktiske og håndterede hans utroskab. Alt dette, uden at være i stand til at tale med ham om det.

– Jeg ventede i næsten tre uger, før jeg kunne konfrontere ham med det hele. Og bede ham om at gå ad h… til, siger Aryel med sorg i øjnene.

Men hun forlod ham ikke – på grund af sin overbevisning om, at der er en mening med alt, som sker.

Læs også: Lailas mand fik barn med en anden kvinde

– Jeg ville ikke opgive den mand, jeg elskede så højt, midt i hans hårdeste kamp for livet. Jeg tænkte, at kærligheden overvinder alt.

– Indeni skreg jeg i fortvivlelse over den følelsesmæssige smerte og det mentale stress, utroskaben udløste. Alt var uvirkeligt.

Men på samme tid bar hun med sig minderne fra en lykkelig tid. Rejserne, visionerne, samtalerne, elskoven, latteren – hans evne til at være der for både hende og hendes døtre.

– Da vi efter nogle år blev selvstændige begge to, begyndte vi at glide fra hinanden som par og blev mere som forretningspartnere under samme tag. Vi tog os ikke tid til at pleje forholdet. Og økonomien var en gennemgående stressfaktor.

Vred og bange

Aryel er taknemmelig for det netværk, hun havde rundt om sig. Hun søgte også professionel hjælp, for hun havde lært ud fra sine tidligere erfaringer med livskriser, at hun skulle modtage al den hjælp, hun behøvede.

Udadtil holdt hun en god mine. Hun fortsatte med at berette for omverdenen om sin mands helbredsstatus, samtidigt med at hun bag kulisserne skrev dagbog om alt – og græd over hans utroskab.

– At blive revet i stykker så dybt af fortvivlelse, vrede og frygt for hans liv på en og samme tid var en af de sværeste udfordringer, jeg har haft. Da han endelig var kontaktbar, begyndte min mand og jeg at tale sammen igen. Virkelig. Vi tog en fælles beslutning om at fortsætte sammen, men vi vidste, at det ville tage tid.

Denne beslutning førte til en indsats, der holdt i næsten tre måneder. Indtil Aryels mand endnu en gang faldt for fristelsen til at være i kontakt med den kvinde, han havde været utro med. Og Aryel opdagede det.

Vigtig samtale

Det var dråben. Aryel sagde farvel til sin mand, og en uge efter var de skilt. Men efter en tids bearbejdelse mødtes de for at tale om deres år sammen og om, hvorfor de var havnet, hvor de var.

– Det er nok den vigtigste samtale, vi nogensinde har haft. Det var helende og respektfuldt. Vi mødtes i en fælles forståelse af, at der altid er flere forklaringer og perspektiver på, at et forhold går i stykker.

Ariel flyttede hjem til sin hjemstavn, hvor hun fik job og hjælp til at komme på fode praktisk og økonomisk. I den følgende tid bearbejdede hun separationen og tabet. Sorgen kom senere som en dyb bølge. Og siden, efter sorgen, kom kærligheden tilbage.

– Da jeg indså, at jeg fortsat elskede ham, landede jeg i mig selv som aldrig før. Jeg vil ikke være i et forhold med ham. Men jeg tillod mig at fortsætte med at elske ham. Den kærlighed giver mig kraft til at møde livet med åbent hjerte. Jeg kan være – og er – taknemmelig over vores minder og oplevelser.

Kærlighed overvinder alt

At kærligheden overvinder alt, er en kliché, som har fået en ny betydning for Aryel. Hun mener, at når vi elsker rigtigt, gør vi det også, selv om personen ikke længere er der. Og at det kan åbne til en dybere og mere altomfattende kærlighed.

Aryel har spurgt sig selv mange gange, hvad meningen var med det, der skete.

– Da det var værst, syntes jeg, at det var uretfærdigt, og jeg fortjente bedre, men inderst inde vidste jeg, at der var en mening med det.

– At jeg mistede alt, undtagen mine børn, førte mig til der, hvor jeg er i dag: Rigere, mere opmærksom og mindre bange end nogensinde før.