Jeg fortjente ikke at leve

En turbulent opvækst endte for Cathrine med en anbringelse på opholdsstedet Fonden Bakkegården. De første tre uger stak den 14-årige pige af et utal af gange, men langsomt vandt Tanja hendes tillid. I dag er Cathrine 20 år og godt på vej i livet.

Sommerhusidyllen blev brudt, da en ung pige kravlede op på taget af en bil. Hun klamrede sig til bilens tag, mens hun skreg, at hendes mor ikke måtte køre. Moderen steg ud af bilen, og den ophidsede pige kvitterede med at sparke hende i maven. Da pigen så sin mor ligge forslået på asfalten, kastede hun sig grædende bag bilen og råbte, at moderen skulle køre hende over.

– Når jeg kunne finde på at sparke min mor, fortjente jeg ikke at leve. Hun havde lovet mig, at jeg ikke skulle anbringes igen, alligevel overlod hun mig til fremmede, og derfor flippede jeg ud, fortæller Cathrine Kjær, der i dag er 20 år.

Gemte bilnøgler og knive

På sidelinjen stod Tanja og betragtede dramaet. Hun var pædagog på opholdsstedet Fonden Bakkegården, og det var hende, der skulle tage sig af den nytilkomne Cathrine, som skulle tilbringe den første uge i et sommerhus, før hun skulle flytte ind til de andre unge på opholdsstedet, der ligger uden for Aarhus.

– Jeg tænkte, hold da op, hende skal jeg være alene med i de næste 10 timer. Den første nat gemte jeg mine bilnøgler og alle knivene under sofaen, hvor jeg sov. Jeg kendte ikke Cathrine, men det var mit ansvar, at der ikke skete hende eller mig noget, fortæller Tanja Bertelsen.

Hun er 33 år og souschef i Fonden Bakkegården, der driver fem pædagogiske opholdssteder for udsatte og omsorgssvigtede unge.

Læs også: Jeg fik et ondt varsel

Stak af et utal af gange

Cathrine var 14 år på det tidspunkt og havde en omgangskreds, der ikke var god for hende, hun eksperimenterede med stoffer og var med egne ord ”på vej ud i en kriminel løbebane”. De første tre måneder stak hun af fra Bakkegården et utal af gange.

– Jeg var vant til, at voksne sagde til mig, at jeg ikke kunne noget og aldrig ville blive til noget. Hver gang jeg prøvede at gå et skridt frem, hev andre mig to tilbage. Jeg var blevet svigtet så mange gange, at jeg ikke havde tillid til voksne, siger Cathrine.
 

Mange skoleskift

Hendes forældre gik fra hinanden, før hun fyldte et år. Faderen var et ustabilt element i hendes liv, og Cathrine konkluderer, at hun nok var for stor en mundfuld for sin mor. Det blev en opvækst med mange skoleskift og lige så mange adresser. Cathrine tager fingrene til hjælp, da hun skal remse alle stederne op, men fingrene rækker ikke.

– Jeg skiftede skole mange gange, men det gjorde ikke så meget, for jeg havde ingen venner nogen af stederne. Jeg har altid været den upopulære pige, der blev mobbet og valgt til sidst, fortæller Cathrine.

I plejefamilie

Da hun var 11 år, kom hun i plejefamilie. Hendes mor havde fået en ny kæreste og en lillebror til Cathrine.

– Jeg tror ikke, min mor kunne klare mig mere, og jeg følte mig svigtet af hende. Hun havde skabt en ny familie, hvor der ikke var plads til mig, siger Cathrine og understreger, at hun har et godt forhold til sine forældre i dag.

Læs også: Ellen blev syg af sin mands selvmordsforsøg

Mislykket efterskoleophold

Fra plejefamilien kom hun videre til et opholdssted og senere på efterskole. Ingen af delene var en succes, og efterskoleopholdet endte efter blot fire dage, da Cathrine havde overfaldet en anden pige og sat ild til en opslagstavle.

– Jeg har altid haft svært ved at styre mit temperament, og min mor har haft mange blå mærker på grund af mig. Hun plejer at sige, at jeg har to personligheder. En, der er kærlig og omsorgsfuld, og så en djævel, siger Cathrine, der er diagnosticeret med adhd og personlighedsforstyrrelse.

Mødet med Tanja

Efter det mislykkede efterskoleophold blev Cathrine anbragt på Fonden Bakkegården i august 2014, og Tanja har været ved hendes side siden det første møde i sommerhuset. Hun har set Cathrine kaste billardkugler gennem rummet og smadre ruder i raseri og afmagt.

– I stedet for at slå hende oven i hovedet med det prøvede vi at rumme hende og i stedet tale om, hvordan hun kunne gribe tingene an næste gang, hun blev vred. Det har været turbulent, for Cathrine har et stort temperament, der kan gå fra nul til 100 på ingen tid, og jeg har haft lyst til at hive håret af mig selv i desperation mange gange, men vi har langsomt bevæget os fremad, siger Tanja.

Hun har set arrene, når Cathrine skar i sig selv, og hun været med i alle de år, hvor Cathrine gik i terapi.

Vil stifte familie

– Når jeg blev ked af det eller frustreret, skar jeg i mig selv, fordi det var lettere at forholde sig til en fysisk smerte end den, der var inde i mig. Normalt skældte de voksne ud, men Tanja prøvede i stedet at finde ud af, hvorfor jeg skar i mig selv. Sammen fandt vi ud af, hvad jeg kunne gøre i stedet, og i dag cutter jeg ikke mere mig selv, siger Cathrine.

Bor nu med sin kæreste

Cathrine har forladt Bakkegården og bor i dag sammen med sin kæreste Kaspar og deres kat i en hyggelig lejlighed i Randers. Der er billeder på væggen og vaser i vindueskarmene. Dem bliver der ikke kastet med, for Cathrine har lært ikke at lade sine følelser og frustrationer udmønte sig i raseri.

– Jeg har meget med i bagagen, og der skal ikke meget til, før følelsen af svigt kommer frem igen. Hvis min mor eller mine veninder siger nej til at være sammen med mig, føler jeg mig svigtet, selv om det ikke er rigtigt, fortæller Cathrine.

– Ja, tidligere skulle der ikke mere til end en sms uden en smiley, før du følte dig svigtet og blev ked af det, siger Tanja.

Tanja er stadig kontaktperson

I december blev Tanja forfremmet til souschef i Fonden Bakkegården, men før hun sagde ja til jobbet, betingede hun sig, at hun fortsat kunne være kontaktperson for Cathrine, og det er Cathrine glad for. 

– Tanja har hjulpet mig og altid været der for mig. Hun kender mig ud og ind, og hun kender min familie og fortid. Hvis hun ikke havde været der for mig, havde jeg ikke været i live i dag, siger Cathrine ærligt.

Cathrines drømme for fremtiden

Cathrine er i høj grad i live og tør sætte ord på sine drømme for fremtiden.

– Jeg vil gerne have børn og skabe den kernefamilie, jeg ikke selv fik, siger hun.

Hun er i et såkaldt efterværn, hvor Tanja besøger hende en gang om ugen, og det fortsætter, frem til Cathrine fylder 23 år.

– Det glæder mig at se, at Cathrine selv kan flyve, men jeg står stadig på sidelinjen, hvis hun har brug for mig, siger Tanja.

– Ja, jeg er faktisk lidt stolt af mig selv, siger Cathrine og smiler til Tanja.

Læs også: Midt i sorgen: Nadia og Dennis' nye babylykke

Fonden Bakkegården

Fonden Bakkegården driver fem pædagogiske opholdssteder for unge mellem 12 og 23 år med diagnoser, misbrug, omsorgssvigt, personlighedsforstyrrelser og lignende problemstillinger. Fonden har intern skole og erhvervsskole. Læs mere her.