Malenes mor blev myrdet: Jeg var nødt til at skrive om min sorg

Da Malene Hasselblads mor blev brutalt myrdet, fyldte sorgen alt. Malene kunne hverken sove, spise eller finde overskud til sine nærmeste. Men et sted, fandt hun helt nye kræfter: Når hun sad ved sin computer og skrev om de grusomme oplevelser og det tunge savn. Malene skrev og skrev. Det er der nu kommet en både uhyggelig og hjerteskærende bog ud af.

I retten sad Malene Hasselblad så tæt på morderen, som hun kunne. Hendes øjne var som klistret til den mand, som koldblodigt havde taget hendes mors liv. Og som også var anklaget for at slå to andre ældre beboere ihjel i sammen boligblok på Østerbro.

- I det øjeblik følte jeg lidt, at jeg havde magten. Det lyder måske åndssvagt. Men jeg kunne godt lide tanken om, at han vidste, at jeg havde været medvirkende til, at han sad, hvor han sad, siger Malene om den sag, der rystede hele Danmark. Sagen om James Schmidt, der i juni blev idømt fængsel på livstid for rovmord på to ældre beboere.

 

Sorgen fik Malene til at tabe håret i store totter

Den grusomme sag fyldte naturligvis meget i de danske medier. Men for Malene ændrede den alt. Hendes liv hang i laser, efter hendes mor blev myrdet i sit eget hjem. Hun mistede overskuddet til sin kæreste og sine børn, som ellers betød alt. Hendes hår faldt af i store totter, og en dag faldt alle øjenvipper af, da hun ville fjerne mascara. Sorg kan få alt til at visne. Sorg kan lamme og overskygge det hele.

Læs også: Annastacia er or til 10: Mine børn skal have en bedre barndom

Det hjalp at skrive

Men der var et sted, hvor Malene var mere klar og aktiv end nogen sinde: Når hun skrev. Malene skrev og skrev. Det er der nu kommet bogen ”Vinger før tid” ud af. En hjerteskærende og meget personlig historie om Malenes sorg og kamp for retfærdighed efter tabet af sin mor.

– Alt det, jeg oplevede, var så voldsomt, at jeg var nødt til at få det ned på papir. Jeg var smadret som menneske, men det holdt mig oppe at skrive bogen, for når man skriver, får man tingene ud og på afstand. Det frigiver et eller andet. Jeg skrev hele tiden. Især om natten, fordi jeg havde så voldsom kvalme og en knude i maven, at jeg ikke kunne sove. Det var også et forsøg på at finde en mening i meningsløsheden og retfærdighed i uretfærdigheden. Jeg havde en sag at kæmpe for. Min mors død måtte ikke være forgæves. Bogen er blevet på mere end 400 sider. Men alligevel magter jeg ikke helt at udtrykke, hvor rædselsfuldt det var. Det hele var så ubegribeligt, og jeg var så ulykkelig. Min mor havde passet på mig, da jeg var lille. Og nu var det min tur til at passe på hende, siger Malene, som også håber, at bogen kan hjælpe andre i sorg. Og pårørende til mennesker i sorg.

Læs også: En læser fortæller: Lykken var en tvungen pause

Hjælpen kom fra uventede steder

Selv oplevede hun en stor ensomhed undervejs, og hun så flere tætte venner og bekendte på en ny måde. Eller rettere: Hun så ikke meget til dem. Hjælpen og trøsten kom ikke fra der, hvor hun havde forventet. Til gengæld dukkede den op helt uventede steder. Som da hendes gamle naboer tog imod moderens hund, Charlie og tilbød Malene husly, da hun selv stod mellem to flytninger uden møbler. Deres hjælp var altid konkret. ”Malene, der er aftensmad klokken 18,” skrev de til hende. Det var den slags hjælp, Malene havde brug for. Ikke halvhjertede sms’er som: ”Du ved, hvor jeg er.”

Det skal du IKKE sige til mennesker i sorg

I sin bog giver Malene også eksempler på, hvad man ikke skal sige til mennesker i sorg. Også selvom det sikkert er sagt i bedste mening:

“Han/hun er et bedre sted nu.”

“Du må også se at komme videre.”

“Har du fået det på afstand nu.”

“Godt, at han/hun har fået fred.”

“Hvor gammel blev hun? Nå, så har hun om ikke andet haft et langt,

godt liv.”

 

Læs hele artiklen og et uddrag fra Malenes bog i Ude og Hjemme i denne uge.

 

Vinger før tid (En personlig beretning om drab, sorg, svigt og retfærdighed) er netop udkommet.