Maria voksede op i to misbrugshjem: Min barndom var kaotisk

Marias forældre gik fra hinanden, da hun var tre år, og når hun i dag tænker tilbage på sin barndom, er det alkohol, stoffer og vold, der præger hendes erindringer.

De bare tæer i gummistøvlerne skyndte sig af sted. Vækkeuret havde ikke ringet, som det skulle. Marias mor og stedfar havde nemlig glemt alt om at få stillet uret. De havde haft travlt med at drikke. Så nu var de allerede for sent på den. Skolen var for længst startet. Madpakken var heller ikke blevet smurt, og mor kunne ikke finde de rene sokker. Så det måtte blive med bare tæer i gummistøvlerne.

Da de endelig nåede frem til skolen, blev de dog sendt hjem igen. For det gik altså ikke at møde op i skole med bare tæer. Skammen strømmede igennem Maria. Pludselig blev hun så flov over de bare tæer i gummistøvlerne. Hvorfor kunne hendes mor ikke finde nogen rene sokker, når alle andre mødre godt kunne?

– Jeg var et glad og udadvendt barn, indtil det gik op for mig, at min familie var anderledes. Derefter begyndte jeg som barn at skamme mig og forsøgte at skjule, hvad der foregik derhjemme, mindes 30-årige Maria Bech Andersen, der i dag bor i en lejlighed på Frederiksberg.

Utrygheden

Maria var tre år, da hendes forældre gik fra hinanden. Efter bruddet boede hun og hendes to år yngre lillebror, Nicolai, fast hos deres mor og kom på besøg hos faren hver anden weekend. På den måde var der intet usædvanligt ved familien, der ligesom så mange andre måtte opgive at være en kernefamilie. Men til forskel fra andre familier havde begge forældre et alkoholmisbrug.

– Min far var ”kvartalsalkoholiker”. Han kunne være sober i lang tid ad gangen, men lige pludselig røg han ned i et hul, og så gik det helt galt. For så var det ikke bare alkohol, men også hash og nogle gange hårdere stoffer. Min mor drak derimod ofte alkohol flere gange om ugen. Så hun tog jævnligt på værtshus og drak papvin derhjemme, forklarer Maria.

– Vi flyttede rigtig mange gange, og vi har boet i mange forskellige kommuner, mens min far boede fast i et hus i Rungsted. Der var altså en fast base hos ham, men det var altid så usikkert med hans misbrug. Så for mig som barn var det et valg mellem pest eller kolera at skulle vælge mellem at være i det ene eller det andet hjem.

Læs også: Pia mistede sin søn til narko

Eskaleringen

Nogle år efter bruddet fik Marias mor en ny kæreste, der også var alkoholiker, og forholdet gjorde barndommen langt mere usikker og utryg for Maria.

– Når de drak, kom de altid op at skændes, og nogle gange endte det også i slagsmål. Så det var en utryg følelse, min lillebror og jeg sad med, indtil de kom hjem fra værtshuset. På den måde lærte jeg som barn at holde øje med, hvilken stemning der var i rummet. Hvis det hele eksploderede, var jeg nærmest forberedt på det. Derfor havde jeg heller aldrig venner med hjemme, og jeg gik altid på listefødder.

Så Maria satte især pris på sine legeaftaler som barn.

– Der var slet ikke de samme problemer hjemme hos mine veninder. Man blev ikke sendt i kiosken for at købe cigaretter og øl for deres forældre. Og så længe jeg var hos en veninde, skulle jeg ikke ned og hente min mor nede på værtshuset eller spørge, hvornår hun kom hjem og lavede aftensmad. Så jeg gjorde alt for at få lov til at komme på besøg og overnatte hos mine veninder. Alt andet var tryggere end at være derhjemme.

Flugten

Da Maria blev 14 år, fik hun nok. Hun kunne ikke klare den kaotiske hverdag mere.

– Jeg vidste jo, at græsset var grønnere på den anden side. Så jeg sagde til min mor, at jeg simpelt hen ikke ville bo hjemme længere, og at jeg bare gerne ville væk.

Efter en samtale med kommunen fik Maria lov til at flytte ind hos sin 10år ældre halvstoresøster.

– Så jeg pakkede min lille kuffert og travede ned til busstoppestedet. Men samtidig havde jeg så svært ved at efterlade min lillebror. Det var selvfølgelig godt for mig at flytte hjemmefra, men jeg havde dårlig samvittighed i lang tid efter, for det var jo på en måde også at lade ham i stikken.

Læs også: Louise voksede op med en mor der var alkoholiker

Døden

Som 18-årig flyttede Maria i egen lejlighed, og som tidlig voksen begyndte hun at arbejde i restaurationsbranchen, hvor hun til tider endda havde flere job for at kunne betale sine regninger. En dag på arbejdet for syv år siden fik hun at vide, at hendes far havde taget sit eget liv.

– Jeg var lige mødt ind på job og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke talt med min far i halvandet år op til hans død, og han efterlod hverken brev eller noget til os børn. Han var ellers en klog mand, desværre led han af en depression i mange år, og hans misbrug gjorde det bestemt ikke bedre, så jeg trøstede mig med, at han havde fået fred. Men det er jo aldrig sjovt at miste nogen på den ene eller anden måde, fortæller Maria, der efterfølgende selv blev ramt af stress og en depression.

– Det var primært, fordi jeg ikke havde fået bearbejdet min barndom og min fars død, men lige så meget på grund af for meget arbejde. Jeg har altid været afhængig af at gå på job, bruge en masse timer på det og derefter ses med venner i fritiden for at flygte lidt fra de indre følelser og problematikker, som jeg gik og bar rundt på. For når tingene ikke er bearbejdet, følger de en.

En god ven bad derfor Maria om at tage kontakt til TUBA, en organisation, der yder gratis terapi og rådgivning for unge, der er børn af misbrugere. En håndsrækning, der skulle vise sig at blive livsændrende.

Lykken

– Da jeg ramte muren, kunne jeg jo godt se, at jeg virkelig havde brug for nogen at tale med. For jeg kunne simpelt hen ikke bære på alt det kaos længere. Og jeg kunne ikke være mig selv bekendt, hvis jeg ikke tog imod hjælpen, der endda var gratis.

Maria fulgte sin vens råd og kontaktede TUBA, hvor hun gik i gruppeterapi i et års tid. Det blev et år, hvor hun fik værktøjer til at kunne arbejde med sig selv, men også svar på alle de turbulente oplevelser, der førhen ikke havde givet mening for hende.

– Det er den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv. TUBA arbejder specifikt med unge, der har samme baggrund som mig, så de kender til alle mønstrene i ens liv. Samtidig var de der også til at give os et lille skub, så vi begyndte at tro på os selv. For eksempel var jeg aldrig gået i gang med en uddannelse, hvis jeg ikke havde været det forløb igennem, siger Maria og tilføjer:

– Men mit terapiforløb blev faktisk udskudt, fordi jeg midt i det hele fandt ud af, at jeg var tre en halv måned henne. Så jeg startede først hos dem et halvt år efter, jeg havde født.

Læs også: Min dejlige mor drak sig ihjel

I dag er den stolte mor og datteren Lily flyttet sammen med Marias nye kæreste, Filippo Campeotto, og til marts kan Maria kalde sig færdiguddannet tandklinikassistent.

– Vi har en dejlig, struktureret hverdag herhjemme. Filippo er jo ikke Lilys biologiske far, og vi har faktisk kun boet sammen i lidt over et halvt år, så vi har fået stablet en masse på benene hurtigt. Men det er absolut det bedste, vi har gjort for hinanden og for Lily.

Efter terapiforløbet hos TUBA har Maria desuden fået et godt forhold til sin mor, som den dag i dag stort set ikke længere drikker alkohol.

Marias mor bekræfter Marias fortælling i denne artikel. Hun ønsker dog ikke at medvirke.