Mimis brevkasse: Mobbet på jobbet

Hvad gør man, når man bliver mobbet på arbejdspladsen, men ikke vil være en sladrehank og gå til chefen? Læseren, der skriver til Mimi Jakobsen, er rigtig ked af sine kolleger, der skærer ansigter til hinanden og holder hende udenfor. Læs, hvad Mimi råder læseren til at gøre.

Kære Mimi

Jeg er en kvinde på 32 år, der bliver mobbet på mit arbejde. Jeg har været ansat på en lille arbejdsplads i snart et år, og vi er kun fire i alt. De andre har arbejdet her længe, kender hinanden godt og ses også privat. De er alle næsten 10 år ældre end mig. Siden jeg begyndte, har jeg fornemmet, at de ikke var særligt glade for mig. Jeg føler mig lukket ude, de snakker ikke særlig meget med mig, skærer ansigter til hinanden, når jeg siger noget og ”glemmer” at informere mig om arbejdsopgaver. Min chef sidder ikke fysisk på vores kontor, så hun ved ikke noget om det og kan jo ikke se, hvordan de andre opfører sig. Jeg har ikke sagt det til nogen, heller ikke min chef, for jeg vil ikke virke som en sladrehank. Jeg havde håbet, at det ville ændre sig, når de lærte mig bedre at kende, men det er ikke sket. Skal jeg ignorere det og håbe, det bliver bedre, eller skal jeg finde et nyt arbejde? Jeg er ellers glad for selve arbejdet, men det er svært at holde gejsten oppe, når de andre behandler mig sådan.

Med venlig hilsen Den udstødte

Læs også: Mobning på arbejdspladsen: Linda blev mobbet af sine kolleger

Kære Ven

Du skal se at komme ud derfra, og det kan kun gå for langsomt. Jeg tror ikke, at klimaet vil ændre sig, og at dine kolleger ændrer adfærd. Da jeg var chef i Red Barnet, lærte jeg, at det næstvigtigste for medarbejdernes trivsel var ”søde kolleger”. Det vigtigste var selvfølgelig, at de arbejdede for verdens bedste sag. Mobning er en dræber. Den slår arbejdsglæde ihjel, den tærer langsomt på selvtilliden og undergraver os som personer. Søg dig et nyt job, og lad de kællinger om at være modbydelige sammen. Jeg synes dog, at du skal orientere din chef om grunden til, at du forlader arbejdspladsen. Måske kan hun forhindre, at historien gentager sig med en ny medarbejder.

Kærligt talt Mimi

Læs også: Mimis brevkasse: Jeg er ensom