Min 16-årige søster begik selvmord

Julias storesøster, Sabina, var en glad og udadvendt pige, indtil hun blev 12 år, og de mørke tanker tog over. Til sidst fyldte de alt, og hun så desværre kun én udvej.

Julias yndlingsbillede af sin søster er taget ved Sabinas konfirmation. Det er det samme billede, som to år senere blev støbt i porcelæn på hendes gravsten.

– Det er et af de billeder, hvor man kan se, at hun var virkelig glad. Hun var ikke så god til, at man tog billeder af hende, så jeg har ikke så mange, fra hun var ældre. Hun havde et stort selvtillidsproblem, har jeg læst i hendes dagbøger bagefter. Hun syntes ikke, hun var pæn nok. Men den dag følte hun sig smuk, siger Julia Rasmussen, 25.

Som yngre var Sabina en sprudlende og livsglad pige.

– Der skulle være fest og farver hele tiden. Hun ville opleve verden, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Hun var populær og god til sit skolearbejde. Hun dyrkede elitegymnastik og havde en drøm om at blive drabsefterforsker. Og hun gik virkelig efter sine drømme, fortæller Julia om sin tre år ældre søster.

Hendes bedste minde med Sabina er en tur til Jylland i autocamper, da de var mindre.

– Vi sad og skar grimasser og pegede fingre ad hinanden for sjov. Det er et godt billede på, hvordan vores forhold var. Det var sjov og spas – og ikke så megen alvor.

I 12-års alderen ændrede Sabina sig.

– Hun blev mere indelukket. Jeg tror, det var dér, hun begyndte at blive teenager og se på sin opvækst på en anden måde.

Turbulent barndom

Julia ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan de voksede op, men hun tøver ikke med at kalde deres barndom ”turbulent”. Forældrenes forhold var ikke godt, og i en lang periode boede de alene med deres mor sammen med deres mellemste søster.

– Jeg tror, Sabina har følt et enormt ansvar over for os, da vi var små – at hun skulle passe på mig og min anden søster, siger Julia, der som blot 11-årig hev fat i en skolepsykolog og flyttede hjemmefra for at bo på en institution. Hun havde brug for mere stabile rammer.

SE OGSÅ: Min søn blev kun 12 dage

– Jeg så stadig Sabina, når jeg var hjemme på weekend, men hun delte ikke noget med mig, som kunne have givet mig et klart billede af, hvordan hun havde det. Hun tog afstand fra dem, der kunne regne hende ud, og hun valgte i lang tid ikke at snakke med vores mor, som kunne fornemme, at hun havde det svært.

Sabina udviklede en selvskadende adfærd, hvor hun skar i sig selv og spiste alt for lidt. Nogle gange hældte hun krummerne fra brødristeren ud på sin tallerken, så det så ud, som om hun havde spist. Hun ønskede ikke at belemre andre med sit selvhad, og til sidst blev det for meget for hende at bære rundt på selv.

En frygtelig besked

Den 1. juni 2008 ringede Sabina til Julia på institutionen og til deres anden søster, som var hos sin kæreste. Hun ville bare lige sige hej. I dag ved Julia, hvad opkaldene i virkeligheden drejede sig om. Hun ville sikre sig, at ingen af dem kom hjem til deres far den dag og opdagede hendes plan.

Dagen efter – en mandag – blev Julia vækket af en pædagog, som sagde, at hun ikke skulle i skole. Hun skulle i stedet hjem til sin 19 år ældre halvsøster, som boede tæt på institutionen. Hendes mor var allerede taget derhen, og de ville snakke med Julia om noget.

– I bilen på vej derover sagde pædagogen til mig: ”Det, du får at vide nu, kommer nok til at have stor betydning for dit liv.” 

Julia måtte dog vente, til hun nåede frem til halvsøsterens hjem.

– Jeg blev mødt af min mor i hoveddøren. Hun tog mig i hånden, og vi gik ind i stuen. Jeg nåede ikke at sætte mig ned, før hun sagde: ”Sabina er død. Hun har taget sit liv i nat.” Og så brød jeg fuldstændig sammen.

Sabina havde taget en overdosis af sin fars medicin. Han havde fundet hende livløs på værelset om morgenen, og ved siden af sig havde hun lagt en af hans piller, så ingen skulle være i tvivl om dødsårsagen.

Som en ond drøm

Hvorfor hun valgte at afslutte sit liv som bare 16-årig, afslørede hun dog ikke i de afskedsbreve, hun efterlod til familien på sin computer. Til dem alle skrev hun blot i korte træk: ”Undskyld. Det er mit valg og ingen andres skyld.” Og så var der særlige hilsner til hver især. I brevet til Julia stod der: ”Jeg håber, du kommer godt igennem dit liv. Pas på dig selv.”

Julia brød ganske vist sammen, da hun fik beskeden om sin søsters død, men der gik lang tid, før det for alvor gik op for hende, hvad der var sket.

– Jeg følte, at det var en ond drøm, som jeg ville vågne op fra på tidspunkt. Samme dag, hun døde, så jeg hende på kapellet. De havde ikke rettet hende ud, og der var stadig noget hvidt på vej ud af hendes næse. Det var pillerne, der var under opløsning. Jeg tænkte, at det var en utroligt dårlig joke. Det så ud, som om hun lå og sov. Og man kunne vel ikke få noget hvidt ud af næsen, når man var død?

SE OGSÅ: Min datter lå død på sit værelse

Julias første indskydelse var at røre ved Sabinas hår. Det hadede hun, når man gjorde, så hun ville helt sikkert reagere, hvis Julia begyndte at pille ved det. Så Julia aede stædigt sin søsters lange hår. Men der kom ingen reaktion. Hun var der ikke mere.

– Det kunne jeg slet ikke acceptere, og det gik først rigtigt op for mig den dag, jeg så gravstenen med hendes billede. Dér blev det klart for mig, at det faktisk var hende, som lå der, og at hun ikke ville komme tilbage. Og så gik min verden i stå.

Følte sig skyldig

Det er nu 12½ år siden, at Sabina tog sit liv. Julia er kommet langt siden da, men det har taget hende mange år at indse, at søsterens død ikke var hendes skyld.

– Jeg har følt, det var min skyld, fordi jeg tog valget om at flytte væk. Tænk, hvis jeg ikke havde taget det valg – havde hun så stadig været her? Jeg gik med tanken om, at jeg kunne have reddet hendes liv, og så bliver det rigtig svært, når man kun er 13 år, siger Julia og tilføjer:

– Jeg tænkte, at det hele kunne være lige meget, og begyndte også selv at eksperimentere med selvmordsforsøg. Det ville jo være nemmere, hvis jeg bare kunne komme op til hende. Så ville jeg få fred og skulle ikke leve med skylden. Men med tiden forstod jeg, at det ikke var min skyld. Det var jo ikke var mig, der havde proppet pillerne i munden på hende.

I dag er det savnet, der fylder mest. Julia ville ønske, at Sabina stadig var hos hende og kunne opleve den familie, hun nu selv har fået skabt. Julia er mor til Philip på 10 måneder, og sammen med sin forlovede, Danny, venter hun endnu en dreng.

Ønsket om igen at føle Sabinas nærhed har fået Julia til at kontakte Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk. Julia håber, at Selma kan skabe kontakt til søsteren og bekræfte, at hun stadig er der et sted.

I videoen ovenover kan du se, hvordan Julias seance med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til redaktionen@udeoghjemme.dk med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til.

Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.

Hvis du tænker på selvmord

Kontakt Psykiatrifondens telefonrådgivning 39 25 25 25.Information og hjælp – Personligt og anonymt. Mandag til fredag kl. 11-23. Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-19.