Nogle drabsofre får mere omtale end andre

Alle liv er lige meget værd – men ikke alle drabsofre får lige meget opmærksomhed. Mordet på 33-årige Sarah Everard (billedet herunder) i London førte til demonstrationer, mens den dræbte betjent Julia James nærmest er glemt af offentligheden. Bent Isager-Nielsen giver nogle bud på, hvad der er i spil.

Du har før skrevet om forskellige reaktioner på drab, for eksempel efter drabet på George Floyd i USA og skolelæreren Paty i Frankrig. Kan du fortælle lidt mere om, hvad der efter din mening er i spil, når offentligheden reagerer forskelligt på drab?

Venlig hilsen  A.A.

Man siger jo, at alle mennesker betyder lige meget. I praksis er det bare ikke altid så let at se.
Jeg har før skrevet om de meget forskellige reaktioner her i landet på de drab, du nævner.

Drabet på amerikanske George Floyd gjorde stort indtryk herhjemme, hvor der blev holdt mange demonstrationer.
Floyd mistede livet, efter at den hvide politibetjent Derek Chauvin i over ni minutter pressede sit ene knæ ned på George Floyds hals, indtil Floyd trak vejret for sidste gang.

Til gengæld skete der stort set ingenting i Danmark efter drabet på Samuel Paty i oktober sidste år.
Den 47-årige franske skolelærer blev halshugget på åben gade, fordi han havde vist en tegning af profeten Muhammed i sin undervisning.

Rockere og prostituerede

Alle drab er uden undtagelse urimelige.Og politiet her i landet efterforsker drab uden skelen til offerets status eller “værdi”. Det er vigtigt at slå fast. Men af mange grunde er der forskel på reaktionen på drab.

Opgør i rocker- og bandemiljøet medfører sjældent kollektivt chok i befolkningen.

Her er reaktionen mere præget af, at almindelige mennesker jo kan blive ramt ved en tilfældighed, og at vi ikke vil have den slags i vores gader.
Når en prostitueret kvinde bliver fundet dræbt, er der også sjældent en stor offentlig reaktion. Det kan lyde kynisk, men sådan er det oftest.

Sympati med offeret

Omvendt er reaktionen voldsom, når et barn bliver dræbt eller en ung kvinde som i tilfældet med den meget omtalte sag om Emilie Meng fra Korsør.

Og selv om alle drab og alle forbrydelser som nævnt er urimelige, har nogle også en snert af fascination af det uhyggelige.

Men her træder noget andet og meget væsentligt ind – nemlig om man kan identificere sig med enten offeret eller den efterladte familie.

Det er trods alt de færreste, som har en mor eller datter, der arbejder som prostitueret, eller en søn eller bror i det hårde bandemiljø.

Men når der er match på identifikationen, så sker der noget helt andet.
Jo mere almindeligt et drabsoffer er, jo større opmærksomhed får sagen.

Ingen offentlig forargelse

Jeg har også før omtalt drabet på den engelske kvinde, 33-årige Sarah Everard (billede øverst), der blev bortført på åben gade i London og senere fundet dræbt.

Sagen førte til verdensomspændende aktioner og demonstrationer, og drabet blev til en politisk begivenhed.

 

 Det har ikke ført til forargelse og protester, at den 53-årige politibetjent Julia James for nylig blev dræbt, da hun en aften gik tur med sin hund i en engelsk landsby.

Stort set ingen interesse: Det har ikke ført til forargelse og protester, at den 53-årige politibetjent Julia James for nylig blev dræbt, da hun en aften gik tur med sin hund i en engelsk landsby.

 

For nylig blev en 53-årig kvindelig politibetjent, Julia James, brutalt myrdet, da hun en aften gik tur med sin hund i en engelsk landsby.

Sagen har ikke været meget omtalt, og mange kritikere i England spørger nu, hvorfor dette drab stort set ingen offentlig opmærksomhed har fået.
Kritikerne antyder, at det skyldes, at den dræbte betjent er for hvid og for gammel og ikke tilstrækkelig “woke” – smart eller interessant.

Engelsk politi har selvfølgelig givet sagen en del omtale, men der har slet ikke været offentlig forargelse og protest som i tilfældet med Sarah Everard.

Tidsånd og tendenser

Der er givetvis mange andre ting, der har indflydelse på, hvordan pressen og befolkningen reagerer på drab.

Men for mig at se har nogle af de relevante forhold også noget at gøre med med tidsånd, tendenser, trends og bevægelser – og så spiller begrebet “voldsmandens veto” nogle gange ind.
Altså, at man ikke reagerer, fordi man ikke tør af frygt for gerningsmanden eller hans ligesindede.
Venlig hilsen Bent

Ude og Hjemme tilføjer:
En 48-årig politibetjent, Wayne Couzens fra Metropolitan Police i London, har tilstået at have kidnappet, voldtaget og forårsaget 33-årige Sarah Everards død.
I sagen med Julia James er en 21-årig mand, Callum Wheeler, blevet tiltalt for mordet. Retssagen er berammet til november.

 

 Tusindvis af kvindelige demonstranter forlangte bedre beskyttelse af kvinder i det offentlige rum efter mordet på 33-årige Sarah Everard (se billede øverst) i London.

Masser af omtale og protester: Tusindvis af kvindelige demonstranter forlangte bedre beskyttelse af kvinder i det offentlige rum efter mordet på 33-årige Sarah Everard (se billede øverst) i London.