Sammen er vi stærke

Søsterhygge i sofaen fik vægten til at stige hos tvillingerne Emilie og Josefine. Men det var også deres stærke bånd, der fik dem til at ændre livsstil, mens deres mor heppede på sidelinjen.

Pizza med pomfritter, tre poser chips og en masse cola.

Der skulle ikke mangle noget, når tvillingerne Emilie og Josefine skulle hygge sig i deres fælles lejlighed i Aalborg.

– I dag er det vildt at tænke på, at vi spiste det flere gange om ugen. Vi var blevet lidt dovne og orkede ikke at lave rigtig mad, siger 24-årige Emilie Bjørn Christensen.

Hun sidder i sofaen sammen med sin søster Josefine og deres mor Berit, som på sidelinjen fulgte med i, hvordan hendes døtre blev større og større.

– Jeg var bekymret for deres høje vægt, for den ville jo få sundhedsmæssige konsekvenser for dem på et tidspunkt, siger 50-årige Berit Bjørn Christensen.

Hun lever selv et aktivt liv, og pigerne er også vokset op i en motionsglad familie. Deres storebror, Andreas Bruhn Christensen, har været professionel fodboldspiller, og de har begge spillet fodbold og håndbold på eliteniveau, men da de kom i gymnasiet, trak festerne og det sociale liv mere end sportshallen.

– De var ikke så meget hjemme, så jeg havde ikke samme styring med, hvad de spiste, og det skulle jeg heller ikke, for de var jo ved at blive voksne. Hvis man siger noget, har det minimal effekt, siger Berit.

Traf forkerte valg

For to år siden flyttede tvillingerne sammen i en fælles lejlighed, langt væk fra mors formaninger.

– Vi behøvede ikke længere skjule, når vi spiste usunde ting som chips og chokolade. Vi skulle selv tage ansvar for vores kost, men vi endte ofte med at træffe de forkerte valg, siger Josefine, der er pædagog.

– Vi var vant til, at man godt måtte hygge sig i weekenden, når bare man spiste med måde i hverdagene, men hos os blev hver dag til weekend, tilføjer Emilie.

Tilbage i 2016 besluttede hun sig for at tabe sig, og med motion og en skrap kur tabte hun 20 kilo.

– Det var virkelig en sur tid, og jeg glædede mig bare til, at jeg nåede mit mål, så jeg kunne få en burger, men den ene burger tog den næste, og jeg tog det hele på igen. Det var flovt, for jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig skulle tage på igen. Jeg blev ved med at love mig selv, at i næste uge ville jeg gå i gang igen, men det skete bare ikke, sagde Emilie.

Under kuren var der flere, der spurgte hende, om hun ikke skulle have Josefine med.

– Det føltes lidt ubehageligt på hendes vegne, fordi i det spørgsmål lå der en påpegning af, at de syntes, hun skulle se anderledes ud, siger Emilie.

Josefine støttede sin søsters vægttab, men hun havde ingen planer om at følge hendes eksempel.

Skammede mig

Hendes motto lød: ”Hvis man har det godt, er der ingen grund til at ændre på tingene,” men i takt med at hendes vægt steg, havde hun det ikke længere så godt.

– Min vægt begyndte at begrænse mig, fordi jeg var bange for, hvad andre tænkte om mig. Jeg blev usikker på mig selv og holdt op med at gå på café med mine venner eller i byen. Jeg ville kun være de steder, hvor jeg følte mig sikker, fortæller Josefine.

Hun blev forpustet og måtte holde pauser, når hun gik. Lænden gjorde ondt, hun havde ofte hovedpine og svedte meget. Det gik hende på, og i julen 2019 besluttede hun sammen med sin søster, at nu skulle cola, pizza og ostepops erstattes af motion, træning og sund kost.

Vejede 117 kilo

– Jeg kunne ikke holde ud at være i min egen krop længere, og jeg var topmotiveret for at gøre noget ved det, siger Josefine, som på det tidspunkt vejede 117 kilo, fordelt på 161 centimeter.

Den 1. februar 2020 blev en skelsættende dato i tvillingernes liv. Det var nemlig den dag, hvor de begyndte på et forløb med en personlig træner, som udformede et trænings- og kostprogram for dem.

– I begyndelsen var det grænseoverskridende at komme i fitnesscenteret, men vi havde en god træner, som gav os mange små succesoplevelser, så vi forblev motiverede, siger Emilie, hvis vægt toppede på 91 kilo fordelt på 167 centimeter.

– Ja, det hjalp også, at vi skulle stå til ansvar over for en anden, påpeger Josefine.

Støttede hinanden

Der gik lidt konkurrence i projektet, hvor tvillingerne konkurrerede om at kunne løfte mest eller løbe hurtigst, men støtten fra den anden var det vigtigste.

– Det var konkurrence med smil på læben, for det var helt afgørende, at vi var to. Det var sjovere, og vi kunne støtte hinanden. Jeg kunne ikke have gjort det alene, siger Emilie og smiler til sin søster.

– Ja, det var trygt, at vi var to, men det var også intenst, for vi boede jo også sammen. Hvis den ene havde haft en god vejning, og den anden ikke havde det, lagde man ubevidst lidt låg på sin glæde for at være støttende over for den anden, siger Josefine.

Smed 78 kilo tilsammen

Hjemme i lejligheden blev der eksperimenteret med at lave sund mad.

– Jeg havde et stort ønske om at tabe mig, og det regulerede min lyst til alt det usunde. Jeg fik mere lyst til at udforske de madvarer, som var gode for min krop, siger fortæller Josefine.

På papiret skulle hun tabe 45 kilo, men efter et år med sund kost og motion har hun tabt 54 kilo og vejer i dag 63 kilo, mens Emilies vægt er endt på 67 kilo.

– Jeg troede aldrig, at jeg ville tabe mig så meget, og min psyke har haft lidt svært ved at følge med. Kiloene forsvandt, men min usikkerhed forsvandt ikke i takt med dem. I lang tid så jeg stadig mig selv som en, der vejede 117 kilo, men nu kan jeg godt se, at jeg ikke længere er så bred, siger Josefine.

Over 15.000 følgere

På Instagram har tvillingerne under navnet ’Tvillingefit’ løbende lagt billeder ud af deres fremskridt, og i dag har de over 15.000 følgere. Deres mor er en af dem.

– Jeg er stolt af pigerne, for det er fantastisk, at de er kommet ned på en normal vægt, men jeg har også været bekymret for, om de efter vægttabet kunne finde den rette balance mellem kost og motion igen, siger Berit.

Hun behøver ikke bekymre sig, for tvillingerne kan stadig godt lide en god pizza.

– Sidste uge spiste vi pizza i sofaen for første gang i et år, og den smagte så godt, men det var vildt at tænke på, at det plejede vi at gøre flere gange om ugen. Det skal vi ikke igen, fastslår Emilie og smiler til sin søster.