Forskere kommunikerer med sovende mennesker

Eksperter har i en række eksperimenter haft "dialoger" med testpersoner, hvor de har kunnet kommunikere frem og tilbage med hinanden, mens testpersonerne sov.

Hvad er 2+1?

Det er let som en leg at svare på, hvis du er vågen. Men hvis du er langt væk i drømmeland, er det straks sværere.

Ikke desto mindre har forskere i en række eksperimenter haft "dialoger" med testpersoner, hvor de har kunnet kommunikere frem og tilbage med hinanden, mens testpersonerne sov. Det skriver Videnskab.dk. 

Eksperimenterne er beskrevet i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Current Biology.

 

Signalerede med øjne eller ansigt

Testpersonerne har altså været i stand til at forstå simple spørgsmål og svare igen ved enten at signalere med lukkede øjne eller ansigtsbevægelser.

I alle forsøgene har testpersonerne kun kunnet svare, mens de havde lucide drømme. Under lucide drømme er man bevidst om, at man drømmer. 

Læs mere på Videnskab.dk: Tre myter om søvn, vi bør putte langt væk

I alt har 36 personer deltaget i 4 forskellige forsøg. De 36 personer blev inddelt i 3 forskellige kategorier:

  • Personer med erfaring i at have lucide drømme
  • Raske personer med minimal erfaring i at have lucide drømme
  • En patient med narkolepsi – en neurologisk sygdom kendetegnet ved søvnanfald

– Vores forskning tilbageviser den gængse opfattelse, at man ikke kan kommunikere med sovende folk for at lære mere om deres drømme, samt opfattelsen af at sovende personer ikke kan svare tilbage på en meningsfuld måde, selv om de sover, skriver forskerne blandt andet i studiet ifølge Videnskab.dk.

Stort indenfor lille felt

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, bliver forskning indenfor lucide drømme betragtet som et lidt eksotisk felt.

– De færreste mennesker har lucide drømme, og det er meget vanskeligt at lære og dermed også at lave forsøg med, siger Birgitte Rahbek Kornum til Videnskab.dk.

– Indenfor det lille felt, der beskæftiger sig med lucide drømme, vil jeg tro, at de ser studiet som et stort skridt fremad.

Hun understreger samtidig, at det omtalte studie ligger et stykke væk fra hendes eget arbejde. Men gennem sin forskning har hun tidligere stiftet bekendskab med lucide drømme, da hun har arbejdet med folk, der lider af narkolepsi.

– I det store forskningsfelt indenfor søvn, tror jeg ikke, at det rykker det store. Og når man ligefrem skal tage narkolepsipatienter med for at få folk med lucide drømme, snævrer det gruppen endnu mere ind af folk, der kan få terapeutisk hjælp af det.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?

Kan måske bruges terapeutisk

Men hvad kan man så generelt bruge forskningen til?

Ved at lære at kommunikere med folk, der har lucide drømme under REM-søvn, håber forskerne, at det åbner en dør, for at man i fremtiden kan lære mere om drømme, menneskers hukommelse, samt hvordan minder bliver lagret i hjernen.

Samtidig peger forskerne på, at man måske i fremtiden via forskningen kan hjælpe folk med søvnproblemer eller andre mentale udfordringer.

– Man spekulerer meget på, om søvn kan bruges terapeutisk. Ved at få adgang til gamle minder, kan man måske behandle folk med posttraumatisk stress, fortæller Birgitte Rahbek Kornum til Videnskab.dk.

– Måske kan man behandle deres traumer ved hjælp af søvn, for under søvnen lukker man op for gamle ting, og måske er man i dette stadie lettere at påvirke. Det kan være noget, forskerne forestiller sig at behandle i fremtiden.

Andre artikler på Videnskab.dk

Derfor husker nogle menensker oftere deres drømme

5 videnskabelige råd til god søvn

Derfor er skærmlys ikke godt for din søvn